Super godt og gratis pdf program

Super godt og gratis pdf program

Adobe Reader er vel nok det allermest anvendte program, når man taler om læsning af pdf filer. Disse pfd filer ligger stort set overalt på internettet, og det smarte ved disse filer, er at de kan læses på alle computere uanset styresystem. Med andre ord er det ligegyldigt om det er Windows, Mac eller Linux. Desuden er man ikke bundet til et bestemt program – bare man har en pdf læser installeret. Adobe reader er kongen på området – måske fordi de var nogle af de første på markedet. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at Adobe Reader er det bedste program til pdf filer. Der findes heldigvis andre gode alternativer. Et af dem hedder Nitro PDF Reader.

Nitro PDF Reader er et gratis program (findes både til 32 og 64 bit), som er i stand til at læse de pdf filer dom du henter ned her, der og alle vegne. Programmet er langt fra lige så ”tungt” som Adobe Reader, og jeg synes at det fungerer meget fint efter hensigten. Fordelen ved Nitro er, at det inkluderer andre fordele, når det handler om pdf. Man kan nemlig lidt ekstra i programmet, i al fald i forhold til Adobe Reader, og så sluger det knapt så mange af computerens hestekræfter som konkurrenten fra Adobe.

En af de sjove ting i Nitro er muligheden for at tilføje tekst i de pdf dokumenter du åbner. Du kan tilføje tekst hvor du ønsker det, og du kan formatere denne tekst, så den får det udseende du ønsker. Du kan desuden highlighte tekst med den velkendte gule markør-farve, eller du kan tilføje noter i teksten. Ganske smart. Desuden kan du konvertere dine pdf filer til txt-filer, hvilket kan være meget nyttigt i visse situationer. Hvis du åbner en pdf fil med masser af illustrationer, kan Nitro hjælpe dig med at trække disse illustrationer og billeder ud og gemme dem som selvstændige filer. Har du behov for at skabe dine egne pdf filer, kan Nitro også hjælpe dig med dette. I det hele taget er Nitro et af de programmer, der overraskede mig positivt, da jeg åbnede det første gang.

www.nitroreader.com

 

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *