Succes med sociale medier og PR

Succes med sociale medier og PR

De sociale medier er over os. Facebook. LinkedIn. Instagram. Pinterest. Twitter. Ello. Google+. You name it. Hele tiden er vi online. Når vi sidder ved computeren, skal vi lige tjekke Facebook og vennernes gøren og laden. Når vi er på tabletten skal vi kigge på vennernes billeder på Instagram. Når vi er på den bitte smartphone tjekker vi Twitter. Hele tiden. I et væk.

Det forsøger virksomhederne så også at gøre. De ved nemlig godt at vi forbrugere er på de sociale medier, så hvis de skal ramme os med deres fæle og stygge markedsføring, er de sociale medier et godt sted at befinde sig på.

Dette tema bliver taget op i en ny bog, som er skrevet af den danske journalist og forfatter Rene Hjetting, som ejer PR bureauet MyPressWire. Bogen hedder Succes med PR og sociale medier, og det er en fyldig sag på 150 sider. På de halvanden hundreder sider kommer Rene Hjetting godt rundt omkring mange spændende emner – i al fald for en nørd som undertegnede.

Spændende emner om sociale medier

Det er jo ingen hemmelighed at jeg også er betaget af disse sociale medier, og da jeg selv driver en it virksomhed, er visdomsord omkring de sociale medier absolut noget jeg sluger råt. Bogen er således opdelt i det ene spændende kapitel efter det andet. Overskrifter som Skriftsprog, Pressemeddelelser, Medieovervågning, Nyhedsbreve, Hjemmesider, Blogs, Facebook, LinkedIn, Twitter, Google+, Pinterest og YouTube  lægger op til at der er nok at tage fat på.

Og Rene Hjetting fortæller på god og fortællende vis om disse sociale medier og om den måde du formidler dine historier på nettet på. Pas på for lange sætninger. Pas på for korte sætninger. Fortæl de gode historier. Undgå sludder og vrøvl samt gentagelser.

Hvis du udsender pressemeddelelser, eller hvis du er i vælten hos diverse medier på nettet, kan det være en god ide at foretage en form for medieovervågning. Her anbefaler forfatteren, at man kontakter hans bureau, så de kan hjælpe dig med denne overvågning. Denne form for indirekte reklame ignorerer jeg. I stedet havde det være rart med fif til, hvor man kan klare en medieovervågning uden de store udgifter. Men jeg forstår Hjettings dagsorden, og det er da også helt fint for mig, at han fremhæver MyPressWire mange gange i bogen, men det bliver ærligt talt lidt anstrengende i længden.

Pengene er givet godt ud

Når denne malurt så er hældt i bægeret, synes jeg at Rene Hjetting slipper godt fra sit forehavende. Succes med PR og sociale medier er en glimrende opslagsbog man kan have stående på reolen i virksomheden, og man kan med fordel give medarbejderne et pift indspark med jævne mellemrum, for eksempel til personalemøder.

Prisen for bogen er 249 kroner for en paperback version. Hvis du kan leve med en elektronisk version, får du bogen til 199 kroner. Disse penge er givet godt ud, hvis du vil blive klogere på, hvordan du udfolder dig på de sociale medier samt på PR gulvene i Danmark.

www.mypresswireacademy.com/shop/show/4

Læs også:

2 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *