Styresystem til pensionister: LetNet

Styresystem til pensionister: LetNet

Danmarks seniorer vil gerne, men de oplever tit at ting går galt. Livet ved tastaturet kan være en svær en at omgås, og mange pensionister finder livet ved mus og tastatur en anelse svært og bøvlet. Derfor fravælger mange desværre helt at bruge computeren.

Det er synd og skam, og også lidt af en katastrofe, når man tænker på alle de informationer og tjenester, som i dag kun kan nås via computeren. Min mor skulle eksempelvis bruge min hjælp da hun skulle flytte, og begreber som Borger.dk og Nem ID gjorde det ikke lettere for hende at skifte bopæl. LetNet er navnet på et nyt slags styresystem til pensionister.

LetNet koster penge

LetNet er et dansk forsøg på at skabe sådan et slags styresystem til pensionister. Man downloader en fil fra nettet, og efter en registrering på LetNets hjemmeside er man klar til at bruge systemet. LetNet indeholder populære manøvrer ved tastaturet: internet, e-mail og 7 kabale er som regel sikre hit hos seniorerne, og det er da også indeholdt i styresystemet – som ikke er et styresystem i den forstand… LetNet er en slags skal som man putter ind i Windows, og herefter manøvrerer man rundt i LetNets univers, indtil man vælger at hoppe tilbage til Windows.

LetNet er bygget op via store, brugervenlige ikoner, som starter udvalgte programmer op. Dette er eksempelvis e-mail, internet, se billeder og videoklip, lytte til musik, skrive breve eller spille et slag 7 kabale. En bonus ved LetNet skulle være, at folk med handicap som for eksempel milde hjerneskader godt kan bruge computeren ved hjælp af LetNet. LetNet er ikke gratis. Systemet kan prøves gratis i 30 dage, hvorefter man skal betale for at bruge programmet. Hvis man kan undvære at købe programmet på cd eller USB, koster LetNet 599 kroner. Ellers er prisen 649 kroner. Dette er et engangsbeløb. Denne pris er der sikkert ikke så meget at sige til, men jeg har alligevel lyst til at nævne, at den spritnye version af Windows koster 229 kroner, og hvis man vælger Jolicloud er prisen nul kroner. Jolicloud er ikke på dansk, men alligevel særdeles brugervenlig. LetNet er nu ude på tysk og engelsk.

Styresystem til pensionister – hvilket styresystem ville du anbefale?

www.letnet.dk

www.jolicloud.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *