Stilfuld flot taske til den bærbare

Stilfuld flot taske til den bærbare

Nyligt omtalte vi en rygsæk til den bærbare pc. Bag rygsækken står det danske firma Umates, og firmaet producerer også mange andre spændende produkter, når det handler om flotte tasker til bærbare computere. Der hvor Umates gør en forskel er når det handler om at passe på vores bærbare computere, hvis tasken eller rygsækken skulle tage et dybt fald. Vi kender jo godt til, at tasken eller rygsækken pludselig glider ud af hænderne og lander på jorden med et bump. Umates har taget patent på et elastisk system, der sikrer at den bærbare pc ikke får alvorlige skader, hvis den falder til jorden.

Systemet arbejder efter Bungee Jumping princippet: Hvis tasken falder på gulvet eller jorden, forhindrer ophænget, at computeren ikke rører bunden af tasken og dermed forbliver uskadt. Skærm, harddisk og kabinet er derfor optimalt beskyttet mod fysiske skader.
– Vores løsninger fokuserer 100% på sikkerheden af de bærbare computere, og samtidig sparer brugerne udgifter til reparation og anskaffelse af nyt mobilt udstyr, siger direktør hos Umates, Kim T. Rasmussen.

Nettips har afprøvet en Protector17, en meget stilfuld og flot computertaske fra Umates. Protector-serien indeholder takser i forskellige størrelser, og denne er vel ikke helt overraskende beregnet til bærbare computere med skærme på 17 tommer. Det jeg rigtigt godt kan lide vedtaskerne fra Umates er de praktiske rum og lommer, som taskerne er forsynet med. Denne taske har eksempelvis en god forlomme, hvor der er plads til diverse papirer, aviser, oplader, telefon og hvad man ellers har liggende. Desuden gør nøgleophænget det lidt lettere at holde styr på nøglerne i sådan en taske.

Tasken er Teflon behandlet, og hvis man foretrækker at bruge tasken som skuldertaske, er den medfølgende skulderstrop ganske velegnet til formålet. Prisen for Umates Protector17 ligger på cirka 750 kroner.

www.umates.dk

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *