SSL: sikre hjemmesider

SSL: sikre hjemmesider

Der er dukket 3 nye bogstaver op i internetuniverset, som du måske lige skal studse en ekstra smule over – især hvis du selv driver en hjemmeside eller webshop. SSL er nemlig på godt dansk 3 bogstaver, som står for Secure Socket Layer. Ved at udstyre hjemmesiden med et sikkert certifikat, sender du gode signaler til omverdenen – og til Google.

Det er i al fald budskabet fra den danske virksomhed, Searchmind, som har specialiseret sig inden for online markedsføring, herunder søgemaskineoptimering. De har netop smidt en pressemeddelelse ud, hvor der slås store slag for at hjemmeside- og webshopejere straks bør få udstyret webstedet med SSL.

Kryptering sikrer gæsterne

SSL og https (hvor man i gamle dage udelukkende brugte http) er nemlig tidens standard for den sikre hjemmeside, som er udstyret med et sikkerhedscertifikat. Certifikatet burde sikre, at den interaktion/kommunikation mellem hjemmesiden og den besøgende sker i et så sikkert miljø som muligt. Når virksomheder skifter til HTTPS formatet, skal der installeres et Secure Socket Layer certifikat.

Det betyder at gæsterne på hjemmesider og webshops kan handle i nogenlunde god tro, forstået på den måde at de ting der indtastes, krypteres så andre ikke kan stå på sidelinjen og registrere hele molevitten – såsom kortnumre, datoer og andre fortrolige ting.

Hovedformålet med funktionen er altså, at når en forbruger deler personligt data som kontooplysninger, så tilføjer HTTPS/SSL et ekstra lag af sikkerhed for at beskytte kunden og vedkommendes data.

Bemærk den grønne hængelås

Googles browser, Chrome, er begyndt at fortælle netsurferne om hjemmesiden er sikker eller ej. Prøv at kigge oppe i adressefeltet næste gang du surfer med Chrome. Hvis der er en grøn sikkerhedslås deroppe, fortæller Chrome dig, at hjemmesiden er sikker. Samtidig er Google begyndt at skele til, om en hjemmesider er udstyret med SSL eller ikke.

Der er således bonuspoint til de webshops og hjemmesider, som er udstyret med et sikkerhedscertifikat. Dette kan altså være tungen på vægtskålen, hvor to relativt lige SEO-gode hjemmesider skal fordeles på pladserne. Hjemmesiden med SSL vil formentlig dukke højere op i Googles søgeresultater, end hjemmesiden uden SSL.

Den grønne hængelås gør en forskel

Searchmind mener ligefrem, at SSL skaber cirka 5-10 procent mere synlighed på Google for de organiske resultater. Virksomhederne kan altså mærke forbedringer, når de får SSL på hjemmesiden, postulerer Searchmind.

Personligt er jeg ret sikker på at den grønne hængelås kan udgøre en væsentlig forskel på hvor to ret ens hjemmesider placeres i søgeresultaterne. Dog er jeg også ret sikker på, at det primært er indholdet på hjemmesiderne, der afgør om man ligger godt eller skidt i Google.

www.searchmind.dk

Læs også:

1 Comment

  1. Allan F

    Den er snart værre, når man ikke længere kan anvende Firefox, fordi den konstant melder : “Your connection is not secure

    The owner of http://www.google.com has configured their website improperly. To protect your information from being stolen, Firefox has not connected to this website.

    This site uses HTTP Strict Transport Security (HSTS) to specify that Firefox may only connect to it securely. As a result, it is not possible to add an exception for this certificate.

    Learn more…

    Report errors like this to help Mozilla identify and block malicious sites.

    Browseren er nu erndeligt skrottet, og det er med største glæde, jeg lader inkarnerede nørder bakse videre med makværket. Google Chrome og Opera browseren gør det hele uden dikkedarer

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *