Spotify i nye klæder

Spotify i nye klæder

Musiktjenesten Spotify, som dukkede op i Danmark for kort tid siden, har fået en overhaling, der pludselig gør tjenesten endnu bedre. Til information skal jeg nævne, at Spotify fås i tre versioner, en gratis version samt to betalingsversioner. Jeg har valgt løsningen til 99 kroner om måneden, og det betyder at jeg blandt andet slipper for reklamer, og så har jeg adgang til musikken på min smartphone. Spotify installeres som program på computeren, hvorefter man har adgang til flere millioner stykker musik, hvis man har et Facebook-login.


Spotify har netop skudt en pressemeddelelse af sted, hvor de gør opmærksom på nye tiltag i programmet. Det gjorde mig nysgerrig, og derfor har jeg installeret en beta-version af Spotify. Det har medført visse forbedringer, som skal skydes af i disse spalter. Først og fremmest ser du ikke alle dine venner, som er på Spotify, hvilket jeg synes er en klar forbedring. I stedet kan du udpege bestemte venner som favoritter, og det kan være en klar fordel, hvis du udelukkende ønsker at ”holde øje med” venner, som har samme musiksmag som dig selv.


Spotify Radio forbedret
En anden ny funktion i Spotify er tilføjelsen af apps fra forskellige sites. Jeg har eksempelvis installeret en app fra Billboard, der gør, at jeg nu har styr på forskellige hitlister hos Billboard. Du kan fx se top ti blandt country musik, rock sange, R and B og hvad listerne ellers hedder. Derfor lytter jeg i disse sekunder til et nummer med Bush. Det ville jeg nok aldrig have gjort, hvis jeg ikke havde denne app installeret. Der er med andre rod åbnet op for lytning til nye, ukendte numre og bands.


Spotify Radio er også udviklet. Du har adgang til et stort antal stationer, og når du vælger en sang, en kunstner eller en genre,  vil Spotify lave en radiostation med al den musik der passer til. Din radiostation vil blive ved med at spille de sange, som er baseret på dine første valg, plus der ikke er nogen begrænsning for antallet af stationer, som du kan lave. Spotify Radio er tilgængelig for alle brugere


www.spotify.com/download/previews

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *