Spar penge på mobilabonnementet

Spar penge på mobilabonnementet

For kort tid siden skiftede jeg mobilselskab. Årsagen skal findes i den kendsgerning at jeg brugte det daværende selskab, fordi de kunne skaffe mig min Nexus 6P smartphone ret hurtigt i forbindelse med frigivelsen her i landet. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at jeg skulle skifte, fordi prisen på abonnementet ikke stemte overens med det jeg kunne få andetsteds til samme pris.

Derfor brugte jeg pludselig uanede timer på nettet, hvor jeg undersøgte det ene selskab efter det andet. Det stod hurtigt klart: mage til uigennemsigtighed skal man lede længe efter. Så er det bestemt nemmere at prissammenligne køleskabe, biler (det siger vist alt) og juletræer. Men mobilabonnementer er vanskeligt.

Gratis adgang til tjenester

Det er det fordi de hver især frister med forskellige pakker. Nogen tilbyder fri tale, mens andre har pakker på 3, 6 eller 18 timers gratis tale om måneden. Så er der sms og mms. Det er som regel helt gratis i dag. Data er stadig vigtigere, fordi vi bruger telefonen til meget andet en snak og sms. Og endelig lokkes vi til at skifte fordi vi får streamingtjenester og andet lir med i prisen.

Dette er eksempelvis gratis adgang til online bøger eller magasiner på nettet. Du bliver måske også lokket af gratis adgang til dagblade som Politiken eller Ekstra Bladet. Derfor bliver det pludselig meget vanskeligt at forholde sig til, hvad man bør vælge.

En person på 28 år, der bor i Aarhus og har valgt områdets dyreste teleselskab, kan mere end halvere sin mobilregning blot ved at skifte selskab.  Det viser en undersøgelse, som Wilke har lavet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Sparer 120 kroner om måneden

Jeg er netop skiftet fra et indholdsabonnement til 249 kroner om måneden til et abonnement med rigeligt antal timer, rigeligt data og fri sms. Det koster 130 kroner mindre hver måned, og set på årsbasis løber det pænt op.

Vores pristjek viser store udsving i prisen på mobiltelefoni, så der vil ofte være noget at komme efter. Vi ved, det kan være svært at vurdere, om der er brug for én eller fire gb data. På den offentlige forbrugerportal, Forbrug.dk, har vi en guide til dem, der vil give mobilabonnementet et tjek” siger Niels Beier, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Som det er med så mange ting i denne verden, handler det om at kende ens eget behov. Køber du en Tesla, hvis du kører en tur hver fjerde dag? Prøv at tjekke efter hvor meget du taler i telefon hver måned. Det kan du gøre, hvis du har en relativ moderne mobiltelefon. Det samme kan du gøre, når du undersøger hvor meget data du har brug for.

Tjek også om det kan svare sig at samle familiens abonnementer ét sted. Begrebet mængderabat eksisterer nemlig også mobiludbyderne. Overvejer du at forlade et mobilselskab, så skriv til dem og fortæl det. Måske kan de give et godt tilbud, inden du forlader dem.

Tilbage til undersøgelsen. Wilke har indhentet priser til undersøgelsen fra i alt 26 selskaber, der tilbyder abonnementspakker med data og taletid til testpersonen bosiddende i Aarhus. Priserne er indsamlet i maj-juni 2016.

Læs forbrug.dk’s guide til mobiltelefoni

Se pristjekket af mobiltelefoni

Se infografik over mobilpriser

Læs også:

2 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *