Spændende søgeord fra 2013

Spændende søgeord fra 2013

Zeitgeist! Det er Googles udtryk for de mest anvendte søgeord i 2013, altså de udtryk og ord som du og jeg taster ind i Googles søgefelt. Vi bruger jo Google konstant, og det ene øjeblik søger vi efter billige flybilletter, og det andet er vi på jagt efter informationer om det køleskab som vi overvejer at købe. Nettet er enormt og flyder med alverdens informationer og oplysninger om dit og dat, og når vi så nærmer os afslutningen på året, frigiver Google traditionelt deres statistik over de mest brugte søgeord fra året der gik. Nettips ser på nogle af de mest brugte søgeord, som de andre medier ikke fokuserede på. Tør du kigge med?

Vi starter med en rundtur i verden, hvor hver enkel nation naturligvis søger efter lokale emner. Danskerne søger helt naturligt efter andre ting end eksempelvis tyskerne gør. Og englænderne søger efter andre sager end spanierne gør. En indbygger i London søger således gerne efter Lloyds eller en person, som hedder Jim Davidson, som vist nok er en engelsk komiker. Og så er der Paula Hamilton. Mon hun er gift med Hamilton fra den svenske guldserie skrevet af Jan Guillou? Nej, hun er engelsk model, som ser sød ud. Hopper vi til Irland er det Galway Hurling og Kelly Mongan der er populære.

I Norge er de mere realistiske. Ordet Selvangivelse og Lånekassen dukker op, og det stinker langt væk af penge. Men de kan dog også surfe efter Vinmonopolet og Bruce Springsteen, og så stiger humøret jo igen. Vi danskere søger efter Danny Brown, som jeg ikke kender og Real Madrid, som jeg er vild med. Hopper vi til vores finske venner, står den på så spegede emner som Vappu, Klara Vappen, Alepa og Siwa. Og så står jeg helt af… Sverige er ude efter Systembolagets åbningstider, Zara Larsson og Chris Kelly.

Intetsigende søgeord i udlandet?

I Portugal handler det om Benfica og Endesa, mens naboerne i Spanien går efter Argi Expulsada og Gina Gonzalez. Hvad det så end betyder. I Paris handler søgningerne om Nicole Croisille og Søren Kierkegaard!!! Hvis vi springer til Panama står søgningerne i Google på Kentucky Derby, Floyd Mayweather og Telemetro. Intetsigende for en dansker, ikke sandt? I Mexico bliver det ikke meget bedre: Noticia de hoy, Saul Bass og mama er populære søgeord.

Zeitgeist fortæller en masse om os mennesker. Hvilke ord vi skriver i Google deklarerer på udmærket vis, hvad vi tænker, gør og siger, og de handlinger vi udfører som mennesker i denne tid afspejles på grotesk vis i Googles minimalistiske søgeboks. Vi søger hver især efter forskellige ting og sager, men set i fællesskabets samlede søgelys, er der tendenser, som er svære at overse. På godt og ondt.

www.google.com/trends/hottrends

{fcomment}

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *