Sony Cybershot i ny forklædning

Sony Cybershot i ny forklædning

Sony er ude med en række nye digitale kameraer, og som altid lader det til at der er tale om god kvalitet, når mærket på fronten af kameraet er Sonys. Jeg har tidligere selv haft sådan et Sony digital kamera, og jeg kan kun udtrykke tilfredshed med produktet. Nok om det. Sony har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor nye modeller med gode zoom funktioner præsenteres side om side. Nettips blev nysgerrig. Hermed får du en ultrakort præsentation af disse digitale kameraer, så hvis du vil vide mere, bør du kaste et blik på Sonys hjemmeside.


Advanced Aspherical (AA)-linseelement er nyt i Cyber-shot HX20, WX100 og W690, som giver dig langt stærkere zoomegenskaber til trods for, at objektivet er mindre. Med WX100 giver dette et imponerende 10x optisk zoomområde, hvilket er hidtil uset i et kompaktkamera, der blot måler 17,5 mm., hvor kameraet er slankest. DSC-WX100 er verdens mindste og letteste kamera med 10x optisk zoom og en effektiv 18,2 megapixel.


Som supplement til de nye kameraers ekstraordinære zoomydelse, tilbyder “Optical SteadyShot” teknologien en forbedret billedstabilisering, når du har zoomet ind – både ved stilbilleder og video. Vi ved jo godt at det handler om at holde kameraet musestille – især hvis vi zoomer kraftigt ind på motivet. Et gyroskop, kombineret med en optimeret billedbehandling, tilfører den rigtige kompensation for rystelser til hver scene eller billede. Du vil få glæde af klarere, sløringsfri stillbilleder og video selv ved lange brændvidder, hvor kamerarystelserne er størst. Siger Sony altså.


Sonys nye Cyber-shot HX200V, HX20V og H90 er tilgængelige fra slutningen af april 2012. Cyber-shot TX20, WX100 og W690 er tilgængelige fra midten af maj 2012. Vejledende udsalgspriser er:



  • DCS-HX200V: 3.900,- kroner

  • DCS-HX20V: 3.300,- kroner

  • DCS-TX20: 2.800,- kroner

  • DCS-WX100: 2.000,- kroner

  • DCS-H90: 1.900,- kroner

  • DCS-W690: 1.600,- kroner

www.sony.dk/hub/kameraer-videokameraer

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *