Søg billeder på Bing

Søg billeder på Bing

Ofte har jeg brug for billeder i forskellige situationer. Det gælder især i min it undervisning, hvor vi ofte har brug for et midlertidigt billede til at pryde et Worddokument eller et Excelark. Det er ikke altid at de indbyggede clipsarts og fotos i Officepakken er optimale, så derfor tyr vi ofte til Googles billedsøgning. Her finder vi som regel billeder, der passer ind i sammenhængen. At finde billeder i Google er nemt: ud fra søgeord går robotten på arbejde, og du kan endvidere søge efter billeder i bestemte størrelser, farver, ansigter, tegninger, farver og meget mere. Nu har Googles billedsøgning fået en alvorlig konkurrent. Microsoft har nemlig forbedret billedsøgningen i Bing.

Inden du kan opleve den forbedrede billedsøgning på Bing, skal du skifte sprog til English, hvilket gøres nederst til venstre. Herefter vil du i en engelsksproget version af Bing få adgang til Images i venstremenuen. Ved at klikke på Images får du et overblik over nogle af tidens mest populære billedsøgninger, men du har naturligvis også søgefeltet til din assistance. Prøv at indtaste dit søgeord. Snart erfarer du at søgeresultatet byder på miniaturer af resultaterne, og Bing giver også forslag til alternative billedsøgninger.

Som på Google vil Bing give dig yderligere informationer om billedet, blandt andet størrelse og URL på hjemmesiden for billedet. Desuden har du i venstremenuen en række ekstra muligheder: størrelse, layout (højt, bredt, kvadratisk billede), farver, stil (illustration, tegning, foto) samt personsøgning, hvis du er ude efter et billede af en person. Når du har udpeget et ønsket billede og klikket på det, åbnes billedet mens du stadig har søgeresultatet øverst. Ret praktisk. Hvis du endelig klikker på det valgte billede, åbnes det i en ny side/fane. Bemærk at du slår censur (SafeSearch) fra øverst til højre.

www.bing.com/images

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *