Snapchat billeder slettes ikke

Snapchat billeder slettes ikke

Snapchat er blevet et af de helt store hit blandt mennesker med smartphones i lommen. Snapchat er en ny social tjeneste, der binder mennesker sammen med fotografier o videoklip som bindemiddel. Snapchat fungerer således:

  1. Du starter din Snapchat app op
  2. Du fotograferer eller filmer i nogle få sekunder
  3. Du tilføjer måske noget tekst/effekter
  4. Du sender til en ven
  5. Herefter åbnes vennen din optagelse
  6. Sekvensen/billedet kan typisk ses 1 gang
  7. Herefter er det slut med at kunne se optagelsen

Altså tror mange mennesker, at de fotos eller videoklip, som de sender og modtager, slettes fra Snapchats server efter få sekunder. Virkeligheden er en anden, venner. Ifølge sikkerhedsfirmaet Bullguard lagres videoklip og billeder på en server, og det kan have uheldige konsekvenser. Risikoen er nemlig at Snapchats server lukkes op af banditter, og så går der ikke mange sekunder før billeder og videooptagelser lækkes på nettet.

Derfor: tænk dig godt om, når du bruger Snapchat og andre sociale medier. Tag en snak med børn og børnebørn om brugen af sociale medier og husk at forklare dem, at blot fordi ting forsvinder fra deres skærm eller smartphone, lever tingene altså ofte videre på en computer (server) et sted i Cyberspace.

Så mange danskere bruger Snapchat

  • Hele befolkningen: 23 pct.
  • 18-35 årige: 54 pct.
  • 36-55 årige: 10 pct.
  • 56-75 årige: 6 pct.

www.bullguard.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *