Smid dog printeren ud

Smid dog printeren ud

For 1½ år siden tog jeg en rask beslutning og smed min printer ud. Lige siden vi fik de første computere har mange sværmet over, at nu var vi kommet i den elektroniske og papirløse tidsalder, og hvad sker der så , alle vi små tumlede computerbrugere, mig selv inklusive,  render ind i den nærmeste computerbutik eller supermarked, for der er der lige et slagtilbud på en printer der kan lidt mere end den der allerede står hjemme og aldrig bliver benyttet.

Selvfølgelig har offentlige myndigheder brug for store printere, for hvordan skulle de ellers kunne drukne borgerne i dynger af mere eller mindre irrelevante papirer og de ansatte ville jo ellers miste deres ekstra kafferum.

Brug for printere

Firmaer har selvfølgelig brug for en masse printere, for det ser ud til at kontorpersonalets produktivitet regnes ud fra størrelsen af regningen på porto. Hvis omkostningen på porto er tilstrækkelig høj, så har man et flittigt kontorpersonale. Og hvis det det halter med at få sendt skrivelser ud, så kan man jo altid sende en rykker, for den regning man endnu ikke har fået sendt.

Det ser ud til at alle almindelige computerbruger også har et enormt behov for at printe, for der kommer hele tiden nye printere på markedet der kan endnu end den foregående model, og fabrikanterne af printere finder hele tiden på nye ting, som du absolut ikke kan leve uden.

Selvfølgelig skal den også kunne scanne billeder, der skal helst være en lille monitor så du kan se det lille mesterværk, du lige har skrevet, mens det bliver printet, At de fleste printer spytter farve ud i en hastighed, der reelt kræver direkte adgang til tegnebogen er så noget helt andet.

Fremkaldelse af billeder på nettet

Når du er kommet hjem med det nye vidunder skal den straks sættes til computeren, og hvis du vælger at bruge de medfølgende cder, så kan det hurtigt ende med at du har det halve af værktøjslinien fyldt med symboler, der vedrører printeren.

Efter i vild begejstring lige at have printet billeder af ungerne og andre ting, man synes er interessant daler interessen, særlig når man skal til at skifte de de patroner, der fulgte med printeren. Så hvis du ikke excellerer i covers til film, du har downloadet ulovligt fra nettet, kan det ende med at du enten har en printer, der langsomt bliver dækket af støv ellers har du en maskine, der går i gang hver du starter computeren, og det kan hellere ikke bruges til til noget.

Hvis det er billeder man arbejder i så findes der udmærkede tilbud angående fremkaldelse af billeder på nettet, en anden mulighed er at investerer i en digital fotoramme, så slipper du for at se det samme billede hele tiden.

Der er er selvfølgelig mange elever, der skal aflevere opgaver, og her burde skoler med en smule respekt for sig selv tilbyde eleverne, at de kan aflevere opgaverne som vedhæftet mail til deres lærer eller give eleverne mulighed for at få printet opgaverne ud i skolen.

Slutbemærkning
Hvis man ikke har behov for at vise vennerne at man er en sej nørd ved at have noget elektronisk lejetøj koblet til maskinen, og ikke aktivt går ind for træfældning, så drop papirnusseriet og smid den printer ud.

 

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *