Smartphone med i seng

Smartphone med i seng

Hvis du går og tror at din partner hellere vil have dig med til køjs end sin smartphone, tager du måske fejl. Måske. I al fald viser en infographic fra OnlinePsychologyDegree.net, at mange mennesker foretrækker smartphones og apps fremfor menneskeligt selskab under dynen. Det i sig selv er så interessant, at Nettips naturligvis lige bør forære lidt speciel info fra grafikken, som vi linker til nederst.

75 procent af folket i USA er koblet på internettet på mobil vis. Det gælder for eksempel via smartphones og tablets, og faktisk vil en ud af tre personer hellere undvære sex end deres smartphones. Men hvad bruger de så deres smartphones til i sengen? Det primære er surf på internettet, sms beskeder samt tv-kiggeri! 90 procent har deres smartphones inden for rækkevidde i sengen.

Det er heller ikke alle, der sætter telefonen på lydløs, og det betyder at nogen vækkes mens de sover. Vækningen sker på grund af e-mails, sms beskeder eller folk der ringer. Hvis folk vågner uden speciel grund, vil mange lige tjekke om der er sket noget nyt på mobilos. Desuden betyder brugen af smartphones at mange slet ikke får søvn nok. Og på falderebet skal du blot vide, at hvis du sover under seks timer i døgnet, så stiger risikoen for hjerteanfald med 50 procent. Sluk så den forbistrede smartphone, kammerat!

www.onlinepsychologydegree.net/2012/11/12/sleeping-with-gadgets/

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *