Smarte computerhøjttalere

Smarte computerhøjttalere

Musik eller anden lyd ved computeren er efterhånden uundværligt. Her er et fikst højttalersæt til under 400 kroner.

Musik får større stadig større indflydelse, når mange arbejder ved computeren. Netradio, MP3-musik, videoklip og andet multimedieagtigt indhold er efterhånden en stor del af underholdningen på computeren. Derfor vokser behovet for gode højttalere ved skrivebordet. Der er blot den hage ved højttalere med vellyd, at de ofte fylder en hel del. Det er der heldigvis firmaer, der gør noget ved. De udvikler højttalere, som ikke fylder alverden, men som alligevel får musikken til at klinge godt i ørerne på pc-brugerne.

Jeg lyttede til Speedlinks Amenity 2.1 Subwoofer System, og trods en beskeden størrelse er lyden ganske god. Bassen styres af en subwoofer som diskret placeres under skrivebordet, mens diskant og mellemtone klares via de to, tynde bordhøjttalere, der heller ikke fylder alverden. Der følger fjernbetjening med højttalersystemet, så man nemt justerer lydstyrke og tone. Vejledende pris er 399 kroner.

www.auroragroup.eu

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *