Smart trick til Gmail

Smart trick til Gmail

Vidste du godt, at jeg efterhånden er dybt afhængig af min Gmail, Googles gratis mail-tjeneste? Hver eneste dag er min konto i fuld vigør, og jeg tjekker kontoen dagligt op til flere gange via computer og smartphone. Mine mail-konti er konfigureret således at alle er tilgængelige i min Gmail, og Gmail er således omdrejningspunktet for mig, når det handler om elektronisk post. Gmails etiketter, filtre og andre små Labs-finesser tilfredsstiller mit mailbehov langt hen ad vejen, men en ting har længe generet mig: Gmails nyere måde at håndtere mails på, når du skal skrive en spritny mail.

Her er det nemlig således, at hvis du vælger at skrive en ny mail, åbnes et fesent vindue nederst til højre i skærmen, og så er man ellers overladt til at skrive dernede.

Man kan ganske vist klikke på en lille fiks pil, der gør at kompositionsvinduet ”løsrives” fra nederste højre område og ind midt på skærmen, men det er bare en anelse træls at man skal klikke på den lille pil for at få det, som man vil have det. Men heldigvis er der et lille trick, som måske gør livet nemmere for dig, hvis du også er træt af overflødige klik! Det handler såmænd bare om at holde Shift-tasten nede. Og hvordan så det?

Jo, når du vælger at skrive en ny mail i Gmail, klikker du sævanligvis på den røde Skriv-knap. Og det skal du endelig fortsætte med, men prøv følgende trick: når du næste gang klikker på den røde Skriv-knap kan du med fordel holde din Shift-tast nede, mens du klikker med musen. Vupti, og så opdager du nu, at kompositionsvinduet dukker op som selvstændigt vindue midt på skærmen. Dette vindue kan du naturligvis selv bestemme størrelsen på ved at trække i et af de fire hjørner i vinduet. Du kan også forsøge dig med at holde Ctrl-tasten nede, mens du klikker på Skriv-knappen. Her vil kompositionsvinduet dukke op i en ny fane. Sig mig, har du et godt trick til Gmail?

www.gmail.com

{fcomment}

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *