Smart billedsøgning hos Google

Smart billedsøgning hos Google

Så er der atter nyt fra søgemastodonten Google, der huserer og regerer på nettet. Til manges fornøjelse og til andres misfornøjelse. De ligger ikke på den lade side i firmaet, og med jævne mellemrum præsenterer de nye tiltag, der oftest gør det nemmere for os netsurfere at finde det vi søger. Google har nye ting på dagsordenen, og en af de sjovere sker i Googles billedsøgning.

Nu er det nemlig at søge efter billeder, som du allerede har! Det skal forstås på den måde, at man tidligere indtastede et søgeord i Google, hvorefter søgemaskinen gik i gang med at finde billeder af det man efterspurgte. Nu har du mulighed for at trække et billede ind i Googles søgefelt. Herefter går Google i gang med at finde lignende fotos. Hvis du eksempelvis trækker et billede af Eifeltårnet ind i søgefeltet, vil Google straks finde andre fotos af Eifeltårnet. Det smarte er altså at man kan have et billede af en person, fra en by eller af et dyr/naturprodukt, men ikke vide hvad/hvem det er. Ved at trække billedet ind i søgefeltet vil Google snart fortælle dig en masse om det pågældende billede.

Du kan trække billeder fra andre hjemmesider ind i søgefeltet, eller du kan uploade et billede, der ligger på din egen harddisk. Du kan også kopiere URLen fra et billede du har set på nettet og sætte denne URL ind i søgefeltet i Googles billedsøgning. Endelig kan du – hvis du bruger Googles browser Chrome – installere en extension, der gør det endnu nemmere ved hjælp af et højreklik på et billede.

http://images.google.com/

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *