Små tricks til Google Chrome

Små tricks til Google Chrome

I det daglige bruger jeg Google Chrome, når jeg surfer rundt på nettet. Google Chrome er en såkaldt browser, og dem findes der nogle stykker forskellige af. Mange anvender Internet Explo9rer, fordi den er bygget ind i Windows. Mange andre bruger Safari, fordi den er bygget ind i MacOS. Og endelig er der mange, der bruger Firefox, fordi den ikke er bygget ind i noget som helst.

Nuvel, jeg bruger Google Chrome, fordi jeg synes den er bedst. Den har gode muligheder for at tilpasse sig mit surfer-behov, den er hurtig, og så synes jeg at de fleste hjemmesider opfører sig pænt i Google Chrome. I det følgende løfter jeg sløret for nogle af de finesser, jeg bruger i Chrome. Hvis du har andre fif, så kommenter gerne mit indlæg.

Nem søgning

Jeg er ret pjanket med højreklik, fordi højreklik ofte giver geniale genveje til små mekanismer. Det er ingen undtagelse med Google Chrome. Forestil dig at du læser en artikel om Kevin Magnussen. Pludselig får du lyst til at søge efter flere informationer om formel 1-køreren.

Mange ville åbne Google og skrive ”kevin magnussen” i søgefeltet, men det behøver du slet ikke. Du kan roligt blive på hjemmesiden, som omhandler Kevin. Du gør dog en lille fiks ting:

  1. Marker navnet ”Kevin Magnussen” i teksten
  2. Højreklik på din markering
  3. Vælg ”Søg på Google efter ”Kevin Magnussen”

Nu åbnes Googles søgemaskine i en ny fane, hvor der i forvejen er indtastet ”Kevin Magnussen”, og hvor du får serveret søgeresultatet. Ganske smart, ikke? Og nemt, ikke? Og rart, ikke?

Udskriv det mest nødvendige

Højreklik er også genialt, hvis du ramler ind på en hjemmeside med masser af nyttige informationer. Somme tider har du måske behov for at udskrive bestemte dele af teksten. Desværre sker det ofte, at man bliver nødt til at udskrive hele teksten – også selv om det kun er et uddrag man er ude efter.

Men det er ganske nemt kun at udskrive den del af teksten, der er interessant for dig, hvis den altså er sammenhængende. Du gør følgende:

  1. Marker de linjer, som du ønsker at udskrive
  2. Højreklik på din markering
  3. Vælg Udskriv…

Alt efter hvilken printer du har får du nu en række muligheder, men du bør faktisk nu kunne vælge at det kun er din markering, der skal udskrives.

Hurtigt tilbage i historikken

Kender du følelsen af at bruge lang tid på at finde den rette hjemmesiden efter en søgning? Ofte når jeg har googlet mig frem til en hjemmeside, bliver jeg paf over resultatet og skynder mig at klikke tilbage til Googles søgeresultat. Her klikker jeg ofte på ”Tilbage-pilen” for at vende tilbage til Google.

Ved at højreklikke et ”tomt sted” på den pågældende hjemmeside, klikker du på Tilbage, hvilket vil sende dig ét skridt baglæns i historikken. Du kan også bruge tastaturgenvejen: Hold Alt-tasten nede mens du trykker på venstre pil på tastaturet.

Åbne sider i nye faner

Endelig synes jeg du skal høre om et af de mest benyttede fif jeg kender til: at åbne nye sider i nye faner. Forestil dig at du har brugt lang tid på at finde et genialt søgeresultat i Google. De 6 første resultater på søgesiden skal besøges, og du går straks i gang med det første søgeresultat. Efter sekunders eller minutters læsning klikker du på Tilbage-pilen, indtil du atter har Googles søgeresultat foran dig.

Du kan også vælge en anden metode: at åbne siderne i nye faner. Det gør du på følgende måde:

  1. Åbn Google og søg efter et eller andet, fx Nettips
  2. Nu dukker søgeresultatet op
  3. Højreklik på første søgeresultat
  4. Vælg ”Åbn link i ny fane”
  5. Nu åbner resultatet i baggrunden i en nye fane
  6. Dermed kan du fx åbne de første 10 resultater i nye faner, og du slipper for tilbage-bøvlet.

Bemærk at mange mus har et scrollhjul. Prøv eventuelt at trykke hjulet ned, mens du holder musemarkøren over et søgeresultat eller almindeligt link. Herved vil du måske opnå samme fidus: at åbne linket i en ny fane.

Download Google Chrome

Læs også:

1 Comment

  1. netmojo

    Kan man indsætte billeder her

    Der er mange der gerne vil have websider på engelske – tyske – osv overast til dansk

    se billede

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *