Slip for Facebook chat

Slip for Facebook chat

Facebook er jo et interessant emne. Mange indrømmer at de bruger Facebook dagligt, mange bruger det en gang imellem og så er der efterhånden en hel del, der forsager Facebook som Djævelen selv. Og det er da også dejligt befriende, at vi er så forskellige. Personligt er jeg koblet på Twitter, men jeg må indrømme at jeg sjældent bruger det, for jeg har endnu ikke set lyset i Twitter. Derimod synes jeg det er hyggeligt og sjovt at følge med i venners og bekendtes gøren og laden. Der er dog én ting, som godt kan være belastende: den indbyggede chatmulighed på Facebook.

Tit er jeg blot inde og tage et hurtigt blik på vennernes opdateringer, og ofte er jeg væk på nul komma fem. Derfor kan det somme tider være en streg i regningen, hvis en af mine online venner lige har lyst til at tage en chat med mig. Det er da rart at nogen gider at chatte med mig, men somme tider falder det ubelejligt. Derfor er det rart at man kan gøre sig selv off line mens man er på Facebook.

Sådan slipper du for chat på Facebook:

  1. Klik på Chatvinduet nederst til højre
  2. Alle dine online venner dukker op
  3. Øverst ved listen klikker du på Valgmuligheder
  4. Klik på Gå offline

Nu vil du fremstå som værende offline og dermed kan vennerne ikke få fat i dig pr. chat. Hvis du ønsker at ændre status på dette felt, klikker du blot på Chat knappen nederst igen.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *