Slet sporene i Firefox

Slet sporene i Firefox

Somme tider har man behov for at slette sporene efter sig – også når man har været en tur på nettet. Moderne browsere som Internet Explorer, Firefox, Google Chrome og Opera har indbyggede muligheder for en såkaldt privat browsing, hvor man umiddelbart ikke lægger spor efter sig på harddisken. Midlertidige filer, historik og den slags lagres ikke, hvis man anvender privat browsing. Dette gøres forskelligt fra program til program, for eksempel:

  • Internet Explorer 8: Sikkerhed > InPrivate browsing
  • Firefox 3.6: Funktioner > Start Privat browsing
  • Google Chrome 5: Værktøjsnøgle > New incognito window

Ved at bruge denne form for privat browsing vil du altså (næsten) sikre dig, at husstandens andre medlemmer ikke finder ud af, hvad du har surfet efter og på hvilke websites du har været. Nu er det blot således at man somme tider blot lige skal hurtigt ind og tjekke fødselsdagsgaver til konen eller overraskelsesbilletter til sønnen. Her kan en hurtig sletning af sporene være en sublim ide.

Firefox har en (for mange) overset funktion, der hedder Ryd historik. Ved at holde disse taster nede samtidig:

Ctrl + Shift + Delete

kommer du frem til en dialogboks, hvor du nemt og hurtigt kan slette spor efter dig. Du kan for eksempel vælge blot at slette spor, der er en time gammel eller for de seneste to eller fire timer. Desuden vælger du selv hvilke spor, der skal slettes. Nu ved jeg ikke hvor mange herinde, som har behov for at fjerne diverse efterladenskaber, men det er måske en nyttig information for surfere, som godt kan lide at “surfe i fred”.

http://mozilladanmark.dk/produkter/firefox/

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *