Slet filer for altid

Slet filer for altid

Når vi sletter filer fra computeren, kan filerne slettes på forskellige niveauer. Den allerletteste er er slette filerne, så de lander i Papirkurven. Hvis man så senere skal bruge den pågældende fil alligevel, kan man gendanne fra Papirkurven. Smart og en slags halvgardering. I næste niveau sletter man filen uden om Papirkurven. Ved at holde Shift-tasten nede mens man trykker Delete, vil man slette filen direkte uden om Papirkurven. Derved bliver det dog vanskeligere, hvis man en dag alligevel skal bruge filen. Så må man ty til et program som Recuva som er i stand til at gendanne slettede filer.


Og endelig er der et niveau, hvor man sletter filerne så effektivt, at de ikke kan gendannes. Hvis det er det man ønsker, anbefaler jeg at man bruger et program til at udføre sletningen. Hardwipe er et gratis program til at slette filer med. Desuden kan man slette komplette drev, hvis det er det man ønsker. Det kunne for eksempel være i situationer, hvor man sælger sin computer. Her er det ret vigtigt at man får slettet alle sine private ting og sager, inden den overdrages til en anden.


Hardwipe virker til alle nyere Windows versioner, inklusiv den kommende version 8, og programmet gør altså det, at filer/drev overskrives op til flere gange, så det mere eller mindre er umuligt at genskabe det slettede. Jeg har ikke selv afprøvet programmet, men det skulle virke efter hensigten, og når man tager prisen i betragtning, kan det næsten kun være et hit. Og hvis ikke, kan du jo blot slette dette slette-program… Der skal downloades cirka 6 MB.


www.hardwipe.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *