Slave af skærme

Slave af skærme

Mennesket er blevet slave af diverse skærme. Det kan man vist roligt slå fast, når man tænker på alle de timer vi bruger ved små som store skærme. I gamle dage var det såmænd kun fjernsynet. Så kom datamaten, telefonen, tabletten og uret – blot for at nævne nogle eksempler.

En ny undersøgelse foretaget på vegne af Adobe Experience Manager, viser at vi i gennemsnit glor på en eller flere skærme 7,8 timer om dagen. Gentager: 7,8 timer om dagen. I al fald hvis man kigger på de amerikanske respondenter, som deltog i undersøgelsen. Og undersøgelsen dækker det tidsforbrug, der er i spil med hensyn til computer, tablet og smartphone.

Undersøgelsen viser i øvrigt – lidt alarmerende – at unge og knapt så unge mennesker født imellem år 1980 – 2000 bruger endnu flere timer på skærmarbejde. Her fortæller de unge respondenter, at de kan sidde i op til 10 timer om dagen og glo på en skærm. Ti timer.

Vi glor på flere skærme – ad gangen

Når vi så endelig sidder med næserne oppe i skærmene, sker der ofte det, at vi sidder og glor på flere skærme ad gangen. Over halvdelen svarer, at de konstant eller ofte anvender flere digitale enheder på samme tid. De unge kan sagtens se tv på laptop’en, mens de onlineshopper på deres tablet og tjekker SMS beskeder på smartphonen.

Når man er så meget på skærme, skulle man måske tro, at man er lidt flov over det. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke. 71 procent anser det som positivt, at de er så meget på. Det sender nemlig signaler om, at man er produktiv og ”rækkebar” – altså at man er til disposition for vennerne på de sociale medier.

Der er desuden forskel på den måde, som mænd og kvinder bruger skærmene. Hvor kvinderne allerhelst vil glo på en smartphone, foretrækker mændene at glo på en computerskærm. Samtidig fortæller undersøgelsen, at 82 procent af forbrugerne bruger deres smartphone, mens 63 procent fortæller, at computeren er bedst til at surfe på nettet.

Responsivt design er vigtigt

Da Adobe, som står bag undersøgelsen, blandt andet lever af at sælge grafiske programmer, er det ikke overraskende, at virksomheden understreger vigtigheden af at designere skaber hjemmesiderne, så de optræder så optimalt som muligt på de forskellige skærme. En hjemmeside skal kunne opleves uden problemer – uanset om man glor på den via tablet, smartphone eller computer.

Og responsivt design til hjemmesider er en absolut nødvendighed i dag. Det nytter ikke at virksomheder får skabt hjemmesider, som giver negative oplevelser på forskellige enheder. En hjemmeside skal opføre sig pænt og være brugervenlig lige gyldig hvilken skærm man anvender. Jeg arbejder til dagligt med WordPress hjemmesider, og her er standarden efterhånden, at gode temaer (skabeloner) naturligvis også skaber pæne mobile versioner af hjemmesiden.

www.adobe.com

Læs også

1 Comment

  1. Martin Martin

    Super indlæg, som jeg som en ung mand kun kan nikke ALT for genkendende til.
    Det er noget jeg har tænkt over i gennem den seneste tid. Det første jeg gør, når jeg vågner, det er at tjekke de sociale medier for så at tage bussen og toget på arbejdet, hvor jeg i ny og næ læser nyhederne på skærmen i transportmidlerne, derefter sidder jeg bag en skærm i 8 timer hver evig eneste hverdag. Når jeg har fri fra arbejde, er det op i fitness, hvor tv-skærmen kører mens jeg er på løbebåndet og mellem mine øvelser, der sidder jeg da også med telefonen i hånden? Når jeg kommer hjem så kører TV’et også, mens jeg laver mad og maden indtages også foran kassen. Det sidste jeg gør, inden jeg går i seng, er at tjekke de sociale medier en sidste gang.

    Vi er blevet slaver for elektronikken – intet mindre. Vi adlyder den mindste vibration, vi mærker og er ALTID på. Jeg var til et foredrag, da jeg var på udveksling i Polen, hvor min lektor holdte oplæg og her snakkede vi blandt andet om elektronikkens overtag af vores hverdag. Han fortalte om en virksomhed, han havde hjulpet som konsulent, der årligt havde en weekend for ledelsen, hvor de skulle snakke om året, der gik. Denne weekend er UDEN elektronik. Mobiltelefonerne bliver afleveret ved ankomst og så er der kun 2 kontaktpersoner, der har telefoner, som kun er til nødstilfælde.
    Det fik mig til at gruble over, om hvorvidt jeg ville kunne klare, en hel weekend uden min smartphone? Det tror jeg sgu ikke, var noget, jeg ville kunne klare ha-ha. Jeg må indrømme jeg er en stor slave for skærmen, som du så pænt skriver, Allan.

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *