Slå startprogrammer fra

Slå startprogrammer fra

Når du tænder din Windows-pc, bemærker du sikkert at den automatisk sætter en masse ting i gang. Det gælder for eksempel din antivirus, som automatisk lægger sig ned ved uret, hvor programmet holder øje med de ting, der foregår på computeren. Måske har du andre spændende sager liggende nede ved uret? Det er i al fald således, at Windows automatisk sætter en ordentlig stak processer i gang ved opstart, og nogle af disse processer er somme tider så irriterende og belastende, at man ønsker dem et sted hen, hvor peberet gror. Et langhåret tip er at skrive msconfig via Start > Kør (eller i søgeboksen på Windows 7). Her finder man en fane, der hedder Start, hvor man fjerner flueben ud for de programmer, man ikke ønsker skal starte. Problemet er blot at det kan være svært at se, hvilke flueben man skal fjerne.

Det norske magasin DinSide har “opdaget” et program, der måske gør denne proces lettere. Det gratis program Disable Startup har den funktion, at det slår automatiske startprogrammer fra. Personligt har jeg ikke hentet programmet ned, men det kan være ganske nyttigt for folk, som gerne ønsker hjælp til at få ryddet op i de programmer, som automatisk går i gang ved opstart. DisableStartup holder også øje med din startside i Internet Explorer, så den ikke pludselig bliver “kidnappet” af træls malware. Hvis nogle læsere afprøver programmet, vil vi blive glade for en tilbagemelding her under kommentarerne.

Der skal hentes 609 KB – piece of cake – og programmet skulle virke til alle nyere Windows’er, også 64 bit.

www.disablestartup.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *