Skal du skjule mapper?

Skal du skjule mapper?

Et klik på Denne computer – ja, det hed det jo engang – giver folk ved computeren adgang til de drev, der er tilgængelige på den enkelte pc. Harddiskens drev er typisk fyldt med alskens mapper, og umiddelbart er der fri adgang til herlighederne for enhver, der sidder ved pc’en. Det er sædvane at mapperne hverken beskyttes eller skjules, så i teorien er der frit udsyn til de filer, der ligger i de enkelte mapper. Nu kunne det ikke desto mindre være ønskeligt for nogen at skjule bestemte mapper for andre, og hvordan udføres det kunstnummer?

WinMend Folder Hidden er det kryptiske navn for et gratis program, der hjælper dig med at skjule mapper for andre. Faktisk er programmet så effektivt, at mapper ejheller kan ses, selv om computeren er startet op via eksempelvis en Linux live cd eller hvis man kobler harddisken til en anden pc. Selve programmet er relativt simpelt at gå til:

  1. I hovedvinduet kan du vælge de mapper, der skal skjules
  2. Der er ubegrænset mulighed for at skjule løs

WinMend Folder Hidden sættes i gang med et password, som du selv bestemmer, og derved kan ingen – med mindre de knækker dit password – grave de skjulte mapper frem igen, og programmet skulle virke på de fleste Windows computere, også 64 bits maskiner.

www.winmend.com/folder-hidden/

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *