Skærmopløsning for webmastere

Skærmopløsning for webmastere

En af de store udfordringer for folk, som skaber hjemmesider – sådanne folk kaldes også for webdesignere – er hvilken skærmopløsning, der skal satses på. Hvis hjemmesiden laves i de forkerte mål, risikerer man nemlig at de besøgende skal scrolle horisontalt (vandret) eller vertikalt (lodret), og det er ikke altid særligt hensigtsmæssigt. Nu er det heldigvis således at enhver webmaster med respekt for sig selv nogenlunde har styr på tidens trends med henblik på skærmopløsninger hos folket, men alligevel kunne det måske være interessant at se forskellige hjemmesider i forskellige opløsninger.

Dette er muligt på det glimrende websted, Simures.com. Her er der tale om en ganske enkel funktion, som enhver kan afprøve. Alt man skal gøre er at indtaste

  • webadresse
  • pixelsmål

Herefter vil Simures vise dig hvordan den pågældende hjemmeside ser ud i de angivne mål. Der hvor Simures også er ret genial, er at man kan dele links med hinanden. Hvis jeg for eksempel skulle have fat i en webdesigner for at høre hans mening om Nettips i størrelsen 1024 x 768, kunne jeg blot sende ham linket www.simures.com/1024×768/www.nettips.dk. Her vil webdesigneren lande på Simures, hvor Nettips ses i netop den angivne størrelse. Smart.

www.simures.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *