Skab sjove billeder

Skab sjove billeder

Kongen over dem alle – når det handler om bileldbehandling – er Photoshop. Synes jeg. Andre læsere har sikkert en anden holdning, men efter nogle sjove oplevelser med Photoshop er jeg nok lidt forsleket i programmet. Desværre er prisen noget heftig, så man skal være helt sikker på at forelskelsen holder, hvis man investerer skillingerne i programmet. Nu findes der alternativer til Photoshop. Et af dem hedder FotoMix, som er et lille, sjovt og gratis stykke billedprogram, som hjælper dig med at skabe underfundige billeder.

FotoMix bruges nemlig, hvis du for eksempel ønsker at skabe stemningsfulde billeder, hvor du blander (mixer) forskellige billeder. Forestil dig en kollega foran Keops pyramiden eller børnene ved Michael laudrups side på Mallorca. Også selv om kollega eller børn aldrig har været de pågældende steder. Det er nemlig muligt i FotoMix. Og programmet er nemt at tage i brug.

  1. Du åbner et billede med den ønskede baggrund, for eksempel din have.
  2. Du åbner herefter et billede af statsministeren, eller hvem du nu har et billede liggende af.
  3. Du beskærer eller redigerer muligvis i billedet.
  4. Vupti: så er dit fotomix parat!

Hjemmesiden byder på en række tutorials, der hjælper dig i gang, og med lidt snilde og tålmodighed kan du snart skabe dig anderledes digitale billeder, som du måske kan drille kolleger, familie og venner med. Selve installationsfilen er på blot 2,57 MB, og efter en hurtig installation er du klar til at blande dine billeder sammen. Du skal leve med Google-reklamer i programmets højre afdeling. Til gengæld er det helt gratis.

www.diphso.com/FotoMix.html

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *