SIW – en masse fakta om dit Windows

SIW – en masse fakta om dit Windows

SIW er et glimrende, lille program, som er i stand til at give dig en masse informationer om din computer.

Hvis du hører til den nysgerrige del af den nørdede befolkning, som gerne vil vide en masse om din Windows-pc og hvad den indeholder, er dette gratisprogram lige noget for dig. Det hedder SIW, en forkortelse for System Information for Windows. Programmet fortæller i løbet af ganske få øjeblikke en masse om den pc du sidder ved, hvis du vel at mærke bruger Windows. Du får detaljerede oplysninger om computerens hard- og software, for eksempel hvilke programmer og hvilke versioner af programmerne du bruger, og programmet fortæller også hvordan din computers hardwareopbygning er. Du får med andre ord for eksempel at vide hvilken processor og hvor meget RAM du har liggende i maskinen.

En af de smarte funktioner er den såkaldte Secrets-finesse. Et klik på knappen og ganske få sekunder senere får du en liste over de passwords, der er knyttet til maskinen – et praktisk værktøj i disse tider, hvor der snart kræves password overalt på nettet. Dog også et halvfarligt værktøj at have liggende på pc’en, hvis du ikke ønsker at andre skal snuse lidt for private oplysninger til sig. SIW fylder omkring halvanden MB, og så er det gratis.

www.gtopala.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *