Sims 3 Pets

Sims 3 Pets

Så er årets måske bedste julegave til børn og unge landet. Det handler om den nye udgivelse i Sims 3-serien, The Sims 3 Pets. Som den engelske titel lægger op til, handler det denne gang om kæledyr, og med det in mente går det næppe galt for Electronic Arts, som står bag den vanvittigt populære spilserie, hvor dine simmere styrer hjem, job og samfund. Men hvad kan vi så forvente os af Sims 3 Pets?


Jo, det imponerende skridt i dette spil er efter min mening, at du får chancen for at optræde som kæledyr. Umiddelbart fortæller spillets titel, at man får lov at styre og opdrage sine egne kæledyr, men det gælder altså også den anden vej, når simmerne selv kan iklæde sig rollen som kæledyr og derved opleve Sims universet, set igennem kæledyrenes øjne. Det, der dog nok vil betage de fleste spillere, er muligheden for at skabe sit eget kæledyr. Her er der adskillige hunde- og katteracer til rådighed, og man kan skræddersy dyret lige fra pelstyper, farver og kropsform og til alder og snudeform.


Mysterier i Sugar Maple Coast
Ud over det fysiske udseende, kan du også bestemme hvilken personlighed dit kæledyr skal besidde. Skal det være blidt, spinnende og omgængeligt, eller er du mere til at halvaggressivt, dampagtigt og truende væsen? Du kan naturligvis træne din hund eller kat til at blive det kæledyr, som du drømmer om, og det bliver endda muligt at dele kæledyret med andre via Sims 3 Exchange. Sims 3 Pets udkommer til de store konsoller samt til pc og Mac, og her bør man bemærke at computerversionerne er tillægspakker, hvilket betyder at man skal have Sims 3-spillet installeret, inden man får glæde af Pets udvidelsespakken. Dette er ikke gældende for versionerne til PlayStation 3, Xbox 360 og Nintendo 3DS.


Electronic Arts byder på forskellige muligheder, alt efter hvilken platform du vælger, når spillet skal i hus.
Som noget eksklusivt til PlayStation 3 og Xbox 360 vil du kunne opleve helt nye steder samt en række mysterier i den New England-inspirerede by Sugar Maple Coast. På Xbox 360 kan du helt eksklusivt bruge Kinect-teknikkens muligheder til at bruge stemmekommandoer til hurtigt at skifte mellem forskellige dele af ”Create a Sim” og skifte tøj, opfylde både simmernes og deres kæledyrs behov og meget mere. Det kræver naturligvis at du har en kinect til disposition.


www.thesims3.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *