Sims 3 Kæledyr

Sims 3 Kæledyr

Hunden er menneskets bedste ven, og hvem har ikke en kat eller en hamster? Pointen er klar; mange mennesker enten har eller har haft et kæledyr, og det ved skaberne af The Sims, EA games, godt. Derfor har de sandsynligvis også ramt plet med den kommende udvidelse til the Sims, som passende hedder ”kæledyr”, eller ”pets”, som er den engelske titel. Statistikkerne lige nu taler i hvert fald for, at Sims 3 kæledyr bliver den mest solgte udvidelse til dato, og det er ikke så sært, når man kigger på hvad udviklerne lover. De beskriver blandt andet at man kan spille som kæledyrene, og se livet fra deres perspektiv. Om det så bogstaveligtalt betyder, at synsvinklen kan justeres til frøperspektiv må tiden vise. Om Spillet siger EA selv, at det har været den største udfordring de hidtil har stået overfor.


KÆLEDYR I THE SIMS ER INGEN FJERN TANKE
Rent faktisk er kæledyrenes indtog i The Sims ikke nogen ny historie, for allerede til The Sims 2 findes udvidelsespakken ”Unleashed”, som minder rigtig meget om denne udvidelse til The Sims 3. Som du kan læse mere om nedenunder, skulle denne udvidelse dog indeholde langt flere muligheder, dyr og funktioner end vi så i Unleashed. Til The Sims 2 var kæledyrene den klart mest populære udvidelsespakke, og derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at forventningerne og interessen for The Sims kæledyr er så stor.


SIMS 3 KÆLEDYR HAR UENDELIGT MANGE RACER
I Sims 3 Kæledyr skulle der være mere end hundrede forskellige racer, om så du vælger en kat eller en hund. Kæledyrene skulle også kunne avle, blive solgt eller delt med dine simmers venner. Ikke nok med at avle, racen følger også med og folkene bag The Sims kæledyr fortæller, at det skulle være muligt at skabe krydsninger og på den måde nå næsten uendeligt mange racer.


HVILKE KÆLEDYR KAN MAN HAVE?
Udover kæledyr er der også et rigt liv i dine simmers omgivelser. Der er altså masser af vilde dyr, som du samtidig kan tage med hjem og tæmme, hvis du har lyst. Vi har samlet en liste over alle de kæledyr og vilde dyr, du vil kunne finde i The Sims 3 Kæledyr:
• Firben
• Slanger
• Skilpadder
• Fugle
• Katte
• Hunde
• Hjorte
• Heste
• Stinkdyr
• Vaskebjørne


DIT KÆLEDYR HAR SIN EGEN PERSONLIGHED, OG KAN STYRES SOM EN SIMMER
Ligesom simmerne kan du for hvert enkelt kæledyr tilpasse deres personlige egenskaber. Derfor kan du både have søde killinger, vilde hunde eller en tam hest. Også deres intelligens, modighed og venlighed kan du finjustere.  Derudover kan du også spille som et af dine kæledyr og tage på jagt, eller ledsage din ejer til byen. Det er helt op til dig, hvordan livet med dig som kæledyr skal forløbe.


KÆLEDYR SOM OMDREJNINGSPUNKT
For dine simmere bliver kæledyrene endnu en beskæftigelse, som ikke blot skal passes, men som også kan bidrage til nye sociale udfordringer. Du kan eksempelvis lave en aftale med naboen, om at lade jeres kæledyr lege sammen, eller du kan tage i hundeparken og måde andre hundeejere. Har du en hest kan du tage på ranch eller sågar bruge den som transport til byen! Du aldrig til at kede dig, for kæledyrene skal ikke bare fodres, leges med, avles på, men kan også lære kunster eller opdrages til bestemte ting. Med andre ord giver The Sims 3 kæledyr dig det fulde udbytte.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *