Sikker download af sikkerhedsprogrammer

Sikker download af sikkerhedsprogrammer

De fleste ved computeren er klar over, at de skal passe godt på deres ting og sager, især når computeren er forbundet til internettet. Og det er computeren jo pr. standard i disse stunder. Sikkerhedsprogrammer er aktuelle som aldrig før, og Nettips råder folk til at tage sikkerheden på computeren alvorligt. Inden man ser sig om, er man måske pludselig ramt af en træls byte-bandit, og så mister man filer, penge eller ære. Heldigvis findes der masser af gode sikkerhedsprogrammer på nettet, men det kan være svært at danne sig et overblik. Med SSDownloader eller Security Software Downloader bliver det nu meget nemmere.

SSDownloader er en lille manager, der blot har en dagsorden: at servere sikkerhedsprogrammer på en simpel og enkel facon. Programmet ligger i en version til Windows XP, Vista og 7, og der findes sågar versioner til 32 og 64 bit. Brugerfladen i SSDownloader er overskuelig via programmets fem faneblade:

  1. Free antivirus (gratis antivirus)
  2. Security Suites (Prøve Versioner)
  3. Malware removal (fjern malware)
  4. Firewalls
  5. Other tools (andre sikkerhedsprogrammer)

Generelt skal man blot have ét antivirusprogram installeret, og her linker SSDownloader direkte til eksempelvis AVG, Avast, Avira og Panda Cloud antivirus. Fidusen er imidlertid nem at få øje på, hvis man skal installere malware removal programmer. Her kan man nemlig vælge flere programmer ad gangen, og dermed bliver det dejligt nemt og hurtigt at installere disse sikkerhedsprogrammer. En god fidus til folk, der vil afprøve nye programmer eller for folk, der sidder ved en ”blank” pc og skal have den opdateret med nyeste sikkerhedsprogrammer.

http://sourceforge.net/projects/ssdownloader/

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *