Senior pc fra Doro

Senior pc fra Doro

Nå, står du og skal finde på den rette gave til mormor, farfar eller Onkel Hans, som alle er gået på pension? Jo, jeg snakker om de danske seniorer, som naturligvis også skal med på computerbølgen. Doro, som jo nok er mest kendt for deres ældrevenlige mobiltelefoner, præsenterer nu deres senior pc med trykfølsom skærm. Lad os kaste et blik på pc’en.

Et af årsagerne til at Doro lancerer denne pc er naturligvis at de skal tjene penge, men firmaet postulerer også at det digitale Danmark kræver at vi er på nettet, når diverse meddelelser fra det offentlige og andre skal åbnes. Den gode gammeldags rudekuvert er snart en saga blott, så Doro vil altså hjertelig gerne hjælpe danskerne, også den ældre generation, med opgaven.

Ingen info om hardware

Der er tale om en bærbar computer med en skærm på 15 tommer. Skærmen er trykfølsom – altså touch skærm – og skærmen skulle gerne gøre det lettere for folk, som ikke er dus med mus (Ha! Sjovt rim, hva’?). I computeren ligger forskellige ting parat: internet, mail, tekstbehandling, regneark, videotelefoni, spil, billedbehandling med videre. Programmerne har været igennem Doros udviklingsafdeling og tilpasset målgruppens behov.

Og den har jeg lyst til at knytte en kommentar til. Det er fair nok at Doro ændrer på en række ting i computeren, men Doro skal altså også lige passe lidt på med at ændre alt for meget på tingene. Ofte er det jo børn og børnebørn, der skal træde hjælpende til, og så nytter det ikke en hattefis, at konfigurationen er så anderledes, at man hverken forstår buh eller bæh i Doro pc’en. Doro skriver i en pressemeddelelse, at det er muligt at skifte imellem brugerflader, så mon ikke at ansvarlige voksne snart ændrer Doro til en strømlinet Windows computer …

Når Doro pc’en startes op første gang, skulle den være klar til det hele. Man guides igennem processen og et klik på Hjælp gør at man tilbydes fjernassistance. Der skulle være gratis support på pc’en. Til gengæld koster computeren små 7.000 kroner. I pressemeddelelsen står der ikke ét bogstav om computerens hardware. Intet om processor. Intet om RAM: Intet om harddisk. Intet om grafikkort. Intet. Useriøst.

www.doro.dk

Related posts

3 Comments

  1. Martin (Hjemmeplejen)

    det er godt nok mange penge for den computer, set ud fra de spec. den har. Mon det er set i lyset af at “bedsteforældre” har penge opsparet?

    Reply

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *