Send beskeder på bestemte tidspunkter

Send beskeder på bestemte tidspunkter

Hvis du hører til en af de mange danskere, som ejer en smartphone, og hvis du er en af de mange millioner, som har en profil på nogle af de sociale medier, har du måske en gang imellem tænkt på at sende en besked eller statusopdatering på et bestemt tidspunkt. Dette kunne eksempelvis være en fødselsdagshilsen på en bestemt dato (det plejer vist nok at være sådan…), eller det kunne være en opdatering på Facebook på et tidspunkt, hvor du ved at mange af vennerne er online. Det kunne også være et tweet, hvor journalister eller andre followers har maks opmærksomhed på diverse opdateringer. Men spørgsmålet er blot: hvordan sender du beskeder på bestemte tidspunkter?

Jeg faldt ved et tilfælde over en fiks app til Android. Den hedder Schemes. Den fås i en gratis version og i en købe proversion. Købeversionen byder på udvidede muligheder, for eksempel vedhæftning af billeder samt afsendelse af gentagne beskeder. Men Schemes virker fint i den gratis version, hvor du således sparer lige tæt på seks kroner. Schemes virker på den facon, at du kan afsende beskeder på bestemte tidspunkter. Dette inkluderer beskeder via sms, Facebook, Twitter og sandelig også Gmail. Du kan altså forfatte en stribe beskeder eller statusopdateringer og så få Schemes til at sende disse på bestemte tidspunkter.

Og det ser ud til at virke ganske enkelt. Du fortæller hvilken slags besked eller opdatering du agter at sende af sted, og så angiver du ellers et klokkeslæt og dato, hvorefter Schemes vil afsende din besked på det bestemte tidspunkt. Du skaber dig et udmærket overblik over de tidsindstillede beskeder og opdateringer til Facebook og Twitter, og det er da helt klart et program jeg skal prøve af med henblik på den personlige nytårshilsen…


Du finder Schemes i Google Play eller ved at hente Schemes her.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *