Samsung arbejder på højtryk for Patch til Galaxy

Samsung arbejder på højtryk for Patch til Galaxy


Samsung har travlt med at finde en bugfix for at rette det alvorlige sikkerhedshul


der har ramt næsten samtlige Galaxy-modeller.


I weekenden Dukkede et nyt sikkerhedshul op som har ramt flere af Samsungs Androidtelefoner i Galaxy-serien. Sikkerhedshullet ligger i den version af Android som er tilpasset af Samsung for de berørte  modeller. På grund af en bug i Samsungs version af Android lader det sig gøre et køre skadelig kode som gør det muligt at få fuld adgang til operativsystemet. I praksis gør det muligt at skabe apps som kan tage kontrol over en brugers telefon uden vedkommendes vidende.


De modeller der er ramt er Galaxy S2, Galaxy S3, Galaxy Note, Galaxy Note 2, Galaxy Note Plus og Galaxy Note 10.1.


I en udtalelse på Android Central bekræftede Samsung i går at man kender til problemet og arbejder på en opdatering, der løser problemet hurtigst muligt.


-Samsung fortsætter med at overvåge situationen og arbejder samtidig på en opdatering der løser problemet, ifølge Samsung til Android Central.


Trods af sikkerhedshullet er beskrevet som alvorligt mener Samsung ikke at det udgør en sikkerhedsrisiko for brugerne. Firmaet rekommanderer at brugerne kun henter velkendte apps ned fra Google Play.


Det er ukendt om Googles system der fanger skadelige apps på Google Play, kan finde skadelige apps som udnytter det aktuelle sikkerhedshul.


Samsung har ikke meddelt hvornår opdateringen er klar til download.


Kilde: idg.se


 


 

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *