Safari 4 – den hurtigste browser?

Safari 4 – den hurtigste browser?

Nu er Apple-browseren Safari ude i version 4. Det er jo godt nok, men vel ikke det mest interessante.

Alle de browsere! Det er snart ikke til at holde styr på. Hvilken browser skal jeg bruge, og hvad med alle de andre gode, som går glip af mine musefingre? Det er bestemt ikke blevet nemmere at være surfer på nettet med de gode tilbud, der ligger lige til højrebenet. Internet Explorer er en aldeles god browser ,men Firefox er heller ikke at kimse ad. Der findes jo et hav af gode extensions, så man bedre kan skræddersy Ildræven til ens personlige brug. Så er der Googles Chrome, som bestemt er attraktiv, om end den stadig er noget skrabet med hensyn til personlige indstillinger og ekstrajusteringer. Opera er også interessant, men noget ved den – jeg kan ikke forklare hvad – gør, at jeg nok ikke bliver den store Opera-fan… Og nu altså også Safari 4.

Hvor mange browsere bruger du?
Apple siger selv, at Safari 4 er den hurigste browser på markedet. Det skal man nok ikke stole alt for meget på. Der er jo mange måder at måle hastighed på, og hvad er højest: Rundetårn eller et tordenskrald? Nå, safari skal have da også have lidt splateplads her på Nettips. Det er en pæn browser med nydelig brugerflade og elegant design. Måske den pæneste dreng i klassen. Teknologien skulle også have fået en opfriskning, så den fungerer hurtigere, når vi er på nettets websteder, men om det passer, er jeg ikke i stand til at bedømme. Jeg mangler et stopur…

Denne omtale handler egentlig ikke særligt meget om Safari. Jeg synes det er langt mere interessant at spørge læserne her på sitet, om I virkelig bruger så mange forskellige browsere? Hvor mange browsere bruger I? Og hvordan holder I styr på jeres favoritter, extensions der virker til den ene, men ikke til den anden browser? Hvorfor overhovedet bruge flere browsere end én? Hvilken browser anbefaler du til drengen på 16 år? Og hvad med den ”ældre” generation på plus 40? Kom med nogle bud samt argumenter. Hvis du altså har lyst. Og tør.

www.apple.com/safari

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *