Sådan virker internettet

Sådan virker internettet

Du sidder og læser en artikel på Nettips. Faktisk sidder du på internettet og indhenter en eller flere informationer. Men hvordan hænger det sammen, og er det hele verden som er på internettet?

Det er nogle af de spørgsmål som både børn og voksne med rette kan stille ud i en blå luft, for hvordan kan det egentlig lade sig gøre at nettet bare virker 24/7, dag og nat? Dette er netop nogle af de spørgsmål, som en nyttig pdf til børn giver svar på.

Personligt downloadede jeg den søde pdf der indeholder barnligt inspirerede tegnestreger, men alvoren bag skal du ikke tage fejl af. Denne pdf byder nemlig på en virkelig nyttig viden, som du – som voksen – også kan have glæde af. Skal jeg give et kort resume af pdf’ens budskaber, kunne det være noget i stil med:

  • Internettet er tilgængeligt i hele verden, dog ikke på Sydpolen
  • Internettet er såmænd bare en flok computere, der er koblet grundigt sammen
  • Dit net derhjemme – måske trådløst – er koblet til det store internet
  • Hvis du er på nettet med din smartphone, kobler du dig på via en mobilmast
  • Du kan ikke sende en ostemad via nettet – kun digitalt indhold
  • Servere taler serversprog og en japansk server forstår sagtens en dansk server
  • En hjemmeside har en specifik adresse, der udgøres af cifre. Adressen kaldes også for IP-adresse.
  • For at gøre det lettere for mennesket, ”oversættes” IP-adressen til noget med bogstaver: et domæne.
  • Nettips ligger på en server med IP-adressen 87.48.171.8 (men det står ikke i folderen)
  • Der findes cirka 250 millioner domænenavne i verden
  • 1,3 millioner af disse er danske .dk-adresser
  • Der findes 300 forskellige topdomæner i verden. .dk er blot ét af dem
  • 2,7 milliarder mennesker anvender internettet i dag (februar 2015)

Er der mere du ville vide?

Se mere på www.iis.se/lar-dig-mer/guider/

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *