Sådan spotter du falske hjemmesider

Sådan spotter du falske hjemmesider

Danskerne handler på nettet som aldrig før og e-handlen beløber sig pt. på 100 milliarder kroner – en stigning på 20% bare indenfor det sidste år. Der er sket en kraftig vækst over de senere år, og efterhånden kan man i dag købe alt på nettet – fra madvarer til senge. Det er nemt og praktisk, at man kan ordne indkøbene efter fyraften, og når børnene er lagt i seng.

Med den øgede nethandel, følger imidlertid også internetkriminalitet og fup. Her meldes der om en markant stigning i fuphjemmesider, der snyder forbrugerne for mange penge årligt. Er man ikke bevidst om de tricks, der bruges, er det nemt at blive lokket i fælden. Særligt henvender fuphjemmesiderne sig til den købestærke generation af nye internetshoppers, der bliver forblændet af gode tilbud og glemmer sund fornuft.

Det er forældrenes ansvar at sætte børn og unge ind i, hvordan de spotter falske hjemmesider, så de har redskaberne til at agere herefter, men også skolerne bør få internetsikkerhed på skoleskemaet, som man ser det i andre lande.

Vi har lavet en guide med gode råd til, hvordan du spotter falske danske hjemmesider:

Sprog og udseende

Det første der springer i øjnene ved falske hjemmesider er sproget. Her bærer de ofte tydelig præg af, at der er brugt Google translate i stedet for professionelle oversættere, som man typisk ville få til at oversætte, hvis man har ambitionen om en langtidsholdbar hjemmeside.

Derudover skal du bide mærke i, hvilken anden tekst, der er på hjemmesiden. Har de en side om virksomheden? En side for potentielle nye medarbejdere? En side hvor de beskriver deres produkter osv.? Er der brugt dårlig grafik, som ikke stemmer overens med deres produkter? Alt dette er noget, der kan give en indikation af, om der er lagt tid og penge i hjemmesiden, eller om den blot skal åbnes for en kort bemærkning for derefter at blive lukket ned igen.

Forskellen er tydelig, hvis du sammenligner rigtige hjemmesider med falske. Ser du eksempelvis på en rigtig hjemmeside som rejsepriser.dk, har siden et godt visuelt udtryk, hvor der er kælet for finesserne. Derudover har de meget tekst på deres landingspages – undersider –  for deres forskellige produkter, såsom flybilletter til Malaga.

Kontaktinformationer

På fuphjemmesider er der ofte kun mulighed for at komme i kontakt med virksomheden via en simpel kontaktformular. Du finder altså ikke et telefonnummer eller adresse til virksomheden, så du kan kontakte dem personligt.

Her skal du i stedet for gå efter hjemmesider, hvor det tydeligt skildres med kontaktinformationer, ligesom de gør hos eksempelvis boligadvokater.info.dk:

Mærkningsordninger og anbefalinger

Noget andet du skal holde øje med ved danske webshops er, om de eksempelvis skildrer med e-handelsmærket. Det er en mærkningsordning, der signalerer at webstedet overholder gældende dansk lovgivning samt jævnligt bliver tjekket efter i sømmene af e-mærkets jurister.

Derudover bør du se efter, om virksomheden er anmeldt på trustpilot, hvor kunderne kan anmelde deres oplevelser med virksomheder.

Svindlerne har imidlertid luret, at mærkningsordninger og brugeranmeldelser giver troværdighed. Derfor kan du komme ud for, at de falske hjemmesider bruger symbolerne fra mærkningsordningerne uden at have certificeringen. For at tjekke ægtheden, kan du trykke på symbolet, eksempelvis e-mærket, og så skal du gerne komme videre til en side som denne:

prispresseren1Side fra prisprispresseren.dk

Tjek også om virksomheden er oprettet på trustpilot.

Kan du finde virksomhedens CVR nummer i bunden af hjemmesiden, kan du på virk.dk tjekke, om CVR nummeret er ægte og tilhører en registreret dansk hjemmeside.

Er det for godt til at være sandt?

Til slut bør du altid stille dig spørgsmålet; virker det for godt til at være sandt? Hvis ja, bør du finde et andet sted at handle, eller tjekke virksomheden grundigt, før du handler der.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *