Sådan sparer du på strømmen og miljøet – også på nettet

Sådan sparer du på strømmen og miljøet – også på nettet

Her i 2015 kommer det nok ikke bag på nogen længere, hvor vigtigt det er at spare på energien. Verden har ikke fossile brændstoffer nok til at vi kan fortsætte med at brænde dem af, på den måde vi har gjort de sidste 100 år. Vi løber simpelthen snart tør for olie og kul. Derudover ødelægger vi vores omgivelser med den forurening afbrændingen fører med sig.

Ud over at der er stort fokus på både verdenspolitisk og nationalpolitisk plan, så er der også private virksomheder og andre initiativer, der gør en stor indsats for at spare på energien. Én af dem er f.eks. Reelight, der har designet en cykellygte, der lyser på magnetisk kraft i stedet for at bruge batterier. Dette har været så stor en succes hos forbrugerne at Reelight har sparet 52 millioner batterier!

Spar også på strømmen når du surfer og e-handler

Her på nettet bliver der også gjort en stor indsats. Du tænker måske ikke over det, men hver gang du bevæger dig ind på en ny hjemmeside, bliver der brugt strøm. Alle hjemmesider ligger på en server og sendes via et netværk. Begge dele bruger konstant strøm i ret store mængder. Derudover bruger din egen computer og skærm også strøm, så alt i alt kan det faktisk være en del energi der bruges på at du køber nye sko eller checker fodbold-resultaterne.

Dette er den grundlæggende filosofi bag initiativet IngenCO2.dk. Hvis man som webshop- eller hjemmesideejer tilmelder sig dette projekt, så betaler man et årligt medlemsgebyr, som er tilpasset hvor mange sidevisninger ens website har. Det går fra 1.680 kr. til 6.120 kr. – hvilket er udregnet til at skulle svare til det energiforbrug dit website har på et år. Pengene bruges herefter på såkaldte CO2-reducerende projekter, til at opføre vindmøller med videre. På den måde kan man kalde sit website for CO2-neutralt (og få lov at prale af det med et certifikat).

Heldigvis har rigtig mange danske webshops og hjemmesider tilmeldt sig initiativet og du har nok se logoet rundt omkring på nettet.

Det er vi glade for, for fortsætter vi med at bruge lige så meget olie som i dag, vil vi i følge denne undersøgelse løbe tør i november 2067.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *