Sådan rammer du kunderne

Sådan rammer du kunderne

Folk med webshops og folk som bruger nettet til at skaffe sig nye kunder bør læse med her. Foreningen for Dansk InternetHandel – FDIH – bringer nu en analyse, der illustrerer kundernes adfærd, inden de beslutter sig for et køb. Der er jo gevaldigt gang i nethandlen, og flere og flere investerer spareskillingerne i varer, der puttes i den virtuelle indkøbskurv på computerskærmen. Det viste julehandlen med al tydelighed, og da denne handel på nettet er stigende, er det da også logisk at folk bruger nettet til at fremme købsbeslutningen. Undersøgelsen, som FDIH bringer, hedder ”E-handlens udfordringer og muligheder – en temperaturmåling af dansk e-handel 2013”. Den er skrevet af ekstern lektor Per Østergaard Jacobsen og lektor Mogens Bjerre fra CBS i København. Ikke overraskende viser undersøgelsen, at markedsføring på nettet i høj grad foregår på Google.

SEM, Search Engine Marketing, er i manges verden synonymt med Google AdWords, altså de hersens små annoncer man ser øverst og ude til højre, når man søger efter ting og sager i Google. Firmaerne er klar over at kunderne bruger Google konstant, og derfor er det vigtigt med tilstedeværelse i Googles søgeresultater. Problematikken i det hele er imidlertid at butikkerne glemmer at fokusere på kommunikation og salg. I stedet gives der fuld skrue på at skrive brede annoncer og måle succes i antal besøgende på hjemmesiden.

– Omnibus marketing – eller one-size fits all – og gamle medier bruges stadigt mere, til trods for manglende effekt og manglende måling af effekt, siger Mogens Bjerre.

Email nyhedsbreve virker også

– Undersøgelsen viser, at marketingindsatsen ofte har en tilbøjelighed til at fokusere på trafik som succesparameter i stedet for at sikre salg. Klik og besøg på ens hjemmeside er fint, men det bliver først rigtigt godt, når kunderne faktisk køber noget. På den lange bane handler det om at udvikle kunderelationen og få skabt en base af loyale kunder. Dette bør være fremtidens fokusområder – og det kræver naturligvis, at man har styr på sine data, kan analysere på dem og bruge det til en relevant personlig dialog med kunden i alle kanaler, slutter Annette Falberg, direktør i FDIH.

Undersøgelsen fortæller mange interessante historier om hvordan man rammer kunderne, og skal der nævnes nogle få ideer, kunne det for eksempel være

  • E-mail nyhedsbreve
  • Facebook
  • Affiliate marketin 
  • Bannerannoncer

Hvis man skal se på, hvad kundernes foretrukne marketingkanaler, ses så interessante ting som

  • Venners anbefalinger via mund til mund
  • Artikler i pressen
  • Nyhedsbreve
  • Avisannoncer
  • TV reklamer

Undersøgelsen kan downloades af FDIHs medlemmer på fdih.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *