Sådan opbygger du en passiv indtægt på internettet

Sådan opbygger du en passiv indtægt på internettet

Passiv indtægt handler om at skabe noget en gang, du bliver ved med at tjene penge på.

Det er et alternativ til investering for de, der ikke har rede penge at investere – men til gengæld tid til at skabe noget, der vil skabe værdi for andre, således de er villige til at betale for det.

At stable en passiv indtjening op kan lade sig gøre på mange måder.

Vi ser her på 5 af de mest kendte og almindelige.

Som du læser dem kan du overveje, om en af dem er mere oplagte for dig – måske du kan programmere, tage gode billeder, skrive brugbare artikler eller noget helt fjerde, der gør et af de 5 punkter til passiv indtjening mere egnet end andre for dig?

Digitale produkter

Digitale produkter – som fx e-bøger – er spændende at sælge, fordi at du:

  • intet lager har
  • har meget lave omkostninger per transaktion
  • kan ”tjene penge mens du sover”, da folk kan købe dine e-bøger hele tiden

Der kommer løbende flere eksempler på danske digitale produkter. I USA er markedet for online e-bøger allerede flere milliarder kroner om året. I Danmark taler vi endnu millioner – men takket være interesse for bl.a. Gyldendal og Saxo.com bliver det mere almindeligt at købe e-bøger og læse disse direkte på ens computer, tablet eller e-reader.

Se et eksempel på et digitalt produkt på FaaJob.dk – en bog om jobsøgning. Denne sælges for 229 kroner online ved hjælp af:

  • Det gratis CMS WordPress
  • Det gratis plugin Easy Digital Downloads
  • Og en betalingsgateway fra Braintree, der blot tager få kroner per transaktion for at håndtere betalingen

Et andet eksempel er Få 12 – en bog om bedre karakterer. Opskriften er den samme som ovenstående. Denne bog sælges blandt andet ved hjælp af en populær blog med studiehjælp på faa12.dk/studietips.

Affiliate marketing

Med affiliate marketing får du kommission for at sende kunde til fx en webshop.

Har du en blog om gadgets og sender du købere til Coolstuff, kan du med et affiliate-link fra Partner-Ads få hele 20 % af omsætningen.

Hvis du har en rejseblog, kan du ved at sælge flybilletter med fx Momondo, Expedia eller et andet program få 50 % af deres kommission fra flyselskabet.

Opret en profil på partnernetværk som Partner-Ads eller Adservice for at komme i gang med affiliate marketing.

Stockphotos

Er du dygtig til at tage gode billeder?

Så har du mulighed for at sætte dem til salg som stockphotos og herigennem tjene penge.

Hvis du skal tjene penge på stockphotos kræver det, du tager billeder, andre kunne ønske at bruge.

Det er således ikke private billeder og uskarpe billeder af seværdigheder, der i forvejen er dokumenteret til fulde.

Gå efter stemningsbilleder og livsstilsbilleder, der er et stort potentiale i at sælge.

Se på blandt andet billeddatabaser som Shutterstock, iStockphoto og flere.

Dropshipping

Det er sjovt og spændende at have en webshop.

Men det koster mange penge i lagerbinding, ligesom du skal sende pakker.

Det kommer du ud over ved hjælp af dropshipping.

Med dropshipping har du en webshop, men den er koblet op til et lager andetsteds ejet af andre. Du skal ikke bruge penge på lager, men bare sælge dine varer – og så sørger andre for at sende dem for dig.

Du tjener måske mindre end du ville med egen drift. Til gengæld kan du passe webshoppen, mens du ligger på en strand i Thailand.

iPhone og Android Apps

Hvis du har held til at skabe en populære app til Android eller iPhone, har du mulighed for at tjene mange penge over de kommende år.

Du kan skabe både spil, værktøjer, opslagsværk og andet.

Især spil har mulighed for at tjene dig mange penge, hvis du rammer rigtit.

Det kræver dog evner inden for spiludvikling.

Overvej især at udvikle til Android-platformen, der i dag står for knap 90 % af alle smartphones i verden.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.