Sådan måler du din puls

Sådan måler du din puls

Hører du til det motionerende folk, som elsker at drøne derudad med musikken i ørerne? Det er vi nemlig mange, som sætter pris på. Personligt foretrækker jeg at kigge diverse nyhedsudsendelser igennem, når jeg dyrker fitness i Solo Fitness i Svendborg. Dog ved jeg udmærket at mange foretrækker Spotify eller hjemmebryggede playlister, når der løbes af sted på gader og stræder. Motionsløb (eller jogging om du vil) er sundt, især hvis du kan opnå den rette puls, så du hele tiden yder det optimale i forhold til din puls. Nu lancerer Jabra et headset, som både spiller din foretrukne musik og som måler din puls. Det hele foregår i verdens første headset med biometrisk in-ear pulsmåler.

Vidunderet hedder Jabra Sport Pulse Wireless, og med sådan et sæt i ørerne er du snart i gang med såkaldt intelligent træning, hvor du kan planlægge, følge og løbende evaluere og dermed optimere din træning, blandt andet ved hjælp af en medfølgende app, som du kan installere på din smartphone. App’en hedder Sport Life, og med den på din smartphone kan du teste hvor meget du kan holde til, tilpasse din træning efter din hjerterytme, og så kan du ellers sætte nye mål baseret på distance, tid eller forbrænding.

Bemærk venligst også at lyden i øretelefonerne skulle være i særklasse. Også når app’en med venlig stemme giver dig feedback på din træning. Disse in ear propper er produceret i en skal af kulstoffibre, så de modstår sved og storm! Medfølgende earwings hjælper dig med at bære disse høretelefoner på behagelig vis. Præcision er også et kodeord med hensyn til pulsmåleren. Elektrokardiogram undersøgelser viser en præcision på 99,2 procent. Så for folk, som ønsker god lyd kombineret med pulspræcision kan en pris på 1.600 kroner være givet godt ud.

www.jabra.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *