Sådan kommer du på nettet

Sådan kommer du på nettet

Herhjemme er internetforbindelsen næsten lige så selvfølgelig som strøm i stikkontakterne. Hvis netforbindelsen ryger til den lokale udbyder, opstår der panik og abstinenslignende forstyrrelser hos hjemmets beboere. Ingen mail! Ingen Facebook. Ingen nethandel! Ingen hyggesurf! Intet liv! Nej, så slemt står det ikke til, men det skaber alligevel en smule uforståenhed når man ikke lige kan smutte en tur på nettet. Og sådan er det jo mange steder: det er jo ikke overalt man kan smutte på nettet, med mindre altså at man kan finde en fidus til at komme på nettet. På en eller anden måde…

Heldigvis kan mange smartphones i dag trække noget internet ned til telefonens beskedne skærm. 3G forbindelsen har mange af os til rådighed, så det skulle være muligt at få trukket lidt mails ned til skærmen. Hvis man har en af de nyere smartphones, kan den sikkert også bruges til tethering, således at forbindelsen kan overføres til computeren via Bluetooth. Det er faktisk supersmart.

McDonald’s kan faktisk bruges til noget
Andre bruger USB dongles, hvor netforbindelsen suser igennem systemet via USB enheden. Det er også utroligt praktisk, når man er på farten. Fordelen her at forbindelsen sandsynligvis er bedre end telefon-fidusen, og så er man uafhængig af strøm. Telefonen skal immervæk bruge noget strøm, når den både skal trække 3G samt Bluetooth igennem lokalet.

Du kunne også tage en tur på McDonald’s. I mange disse såkaldte restauranter er der nemlig adgang til gratis trådløst internet. Det er nu ikke noget, som jeg skal forklare for meget om, da jeg aldrig har benyttet mig af muligheden. Jeg er nok gået en smule kold i plastic burgere, pommes frites á la bløddyr samt coca cola med isterningesmag.

Piratkopier og børneporno
Så tager jeg hellere på biblioteket, hvor de sør’me også tilbyder gratis trådløst internet. Det er nok mere mig. Stemningen på biblioteket er rar, og så oser det ligefrem at intellekt og klogskab med alle de bøger, der omringer én i læsesalen. Wow!

Du kan også tage den bærbare pc under armen og cykle lidt rundt i nabolandskabet. Mange danskere anvender trådløst internet i hjemmene, og mange glemmer at sikre (kryptere) deres trådløse internet. Det er jo herligt for hustlerne, at de bare kan sætte sig i ligusterhækken med den smidige laptop og surfe løs på andres regning. De kan sågar hente piratkopier og børneporno på folks ubeskyttede IP-adresser. Bekvemt!

Og så inden du klapper i hænderne af bar begejstring: husk at sikre din egen pc-tilværelser, inden du suger en masse gratis netadgang i dig. Det kunne jo være at der sidder andre på det trådløse netværk og opsnapper dine passwords, kortnumre og hvad du ellers måtte fyre af, mens du surfer gratis.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *