Sådan fjerner du et program supernemt

Sådan fjerner du et program supernemt

Af og til kender de fleste af os til den fornemmelse, der fortæller at vi endnu en gang har installeret et spil eller et program, som vi ikke kan bruge til noget alligevel. Altså står vi over for at skulle fjerne programmet fra vores Windows pc. Når det kommer til afinstallation af spil og software generelt, er den mest almindelige metode at spadsere en tur ind i Kontrolpanelet i Windows, og derfra vælge at fjerne programmer (Tilføj/fjern programmer). Det er da også en udmærket metode at anvende, men jeg er faldet over et gratis program, der gør det endnu nemmere at afinstallere programmer. Dette gratis program hedder Menu Uninstaller.

Og hvorfor er det så nemmere at bruge Menu uninstaller? Jo, simpelt hen fordi at man – når programmet er installeret – får en ny ekstramulighed, når man højreklikker på en genvej, der for eksempel ligger på Skrivebordet. Den sædvanlige højrekliksmenu har nemlig fået tilføjet et ekstra menupunkt: Uninstall. Når du klikker på Uninstall går den korrekte afinstallationsprocedure i gang, og efter få sekunder er det valgte program korrekt fjernet fra din Windows maskine.

Menu Uninstaller hentes som en bitte zip-fil på under én MB. Du pakker programmet ud, eksempelvis på Skrivebordet, vælger Setup og installerer. Når det er gjort, har du nu fået tilføjet uninstall i din højrekliksmenu. Nemmere bliver det næsten ikke!

http://sites.google.com/site/leizersoftware/home

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *