Sådan laver du din egen plakat

Sådan laver du din egen plakat

Prøv lige at kigge op fra skærmen et øjeblik og fortæl mig så, om du kunne trænge til at få noget nyt på væggen. Hvis det er tilfældet, behøver du ikke nødvendigvis at ile ned til nærmeste sted, hvor man kan købe plakater. Du kan i stedet surfe ind på Designcap.com og gå i kreativ mode.

Nu skal jeg straks indrømme, at jeg ikke har brugt særligt mange minutter på denne hjemmeside med et gratis tilbud om hjælp til at skabe dine egne plakater. Egentlig er jeg ikke særligt interesseret i at skabe mine egne plakater, men jeg finder dette tilbud så interessant, at det naturligvis godt kan komme nogle af Nettips’ læsere til gode.

Der findes jo et hav af tjenester på internettet, hvor man kan få hjælp til ditten og datten. Canva er blot ét eksempel, hvor du kan skabe dine egne grafiske værker, og hvis du skal bearbejde fotos eller lignende, er jeg pjattet med Pixlr.

Nem oprettelse af plakater

Nu forsøger Designcap altså at friste os derind og skabe en gratis konto. Det skulle være helt gratis, og lige nu kan jeg ikke gennemskue, hvordan Designcap tjener deres penge, men det finder brugerne sikkert ud af, når de har brugt tjenesten et stykke tid.

Ikke desto mindre ser det ud til at være et meget brugervenligt system, som du kan tage i brug, hvis du vil lave dine egne plakater. Dette kræver naturligvis, at nogen tager dig i hånden, og det gør Designcap. Det gør de nemlig via en bunke skabeloner, som gør plakateriet til en leg.

Du kan vælge imellem hundredvis af forskellige plakat skabeloner, og folkene bag tjenesten har sågar oprettet kategorier, så du nemmere kommer i gang. Ønsker du en plakat med katte på? Er det en film plakat? Skal plakaten fortælle om en fødselsdag? Eller om øl? Der er mange muligheder, og du kommer nemt i gang.

Masser af skrifttyper, fotos og illustrationer

Du kan nemlig vælge imellem mange input, når plakaten skal skabes på din computer. Du får en række fotos at vælge imellem, og skulle du foretrække tegnede illustrationer, er der også en del at vælge imellem der. Der er naturligvis indbygget en hulens masse forskellige skrifttyper, som du kan vende og dreje i forskellige størrelser, farver og meget mere.

Alt placeres på et stykke papir, og du kan således også vælge om baggrunden skal være almindelig hvid, eller du ønsker bestemte baggrundsfarver eller -mønstre. Det hele krydres med små redskaber, som hjælper dig til netop det udtryk du ønsker dine plakater skal udstråle.

Du kan beskære billeder, rotere dem og spejlvende i et væk, og der er sågar mulighed for at arbejde i lag til en vis grænse. Kopiering, fortrydfunktioner og lignende gør det nemt at skabe den plakat, som du måske bliver meget stolt af.

www.designcap.com

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *