Så starter golf

Så starter golf

Hører du også fuglene? Bemærker du også at det spirer ude i haven? Og i skoven. Og overalt hvor du færdes? Lægger du mærke til det markant bedre humør dine medmennesker er i? Ses flere unge mennesker hånd i hånd?

Ja! Og der er fordi foråret forhåbentlig har meldt sin ankomst. Jeg ved godt at man sagtens kan opleve sne i april, men lad os nyde foråret, som har været trådt ind i den danske natur de seneste dage. Blå himmel. Gul sol. Grøn natur. Røde kinder.

Det er også ensbetydende med at jeg skal have fundet mit golfsæt frem. Ganske vist kunne jeg godt have spillet nogle runder i vinter, for vi kommer jo ikke uden om, at den har været mild. Jeg synes bare ikke motivationen har været der, og jeg har haft travlt med så meget andet.

Men vi skal til det! Vi skal ud at gå 18 huller med venner og bekendte, og gældende er det, at når først du indtræder golfbanen, så glemmer du meget ofte de emner, som ellers præger din hverdag. Golf er virkelig sundt for sjælen. Det er mindfulness på højt niveau.

Golfklub, el scooter og golfur

Personligt er jeg medlem af Svendborg Golfklub. Svendborg er lidt af en perle, og hvis du aldrig har været i Svendborg eller Sydfyn generelt, har du noget til gode. Svendborg Golfklub har en velholdt 18 hullers bane samt en virkelig god 9 hullers bane. Dertil kan lægges en hyggelig par 3 bane med 9 flag på. www.svendborggolf.dk

Udstyr skal der jo også til. Nu har jeg faktisk et par sæt stående, blandt andet et fejlkøb – et grafitsæt af mærket Ping – og vi blev aldrig rigtig gode venner. Det har jeg til salg for 1800 kroner inklusiv bærebag, 5 bolde og to håndfulde tees. I år skal jeg have købt mig et golfur, for det kinseserur jeg anskaffede mig for 2 sæsoner siden, er naturligvis allerede gået i stykker. Hold jer fra billigt bras. Nu bliver det et Garmin, og jeg tror jeg handler hos www.golfexperten.dk

Nu er jeg så heldig, at jeg stadig kan bevæge mig nogenlunde frit rundt på banen. Når du går 18 huller, skal du regne med at du har gået en tur på 6-10 kilometer, alt afhængig hvor dårligt du spiller! Jo dårligere du spiller, jo længere går du, fordi der går zigzag i den. For de, som er dårligt gående, kan jeg anbefale at købe en golf buggy (eller leje en). Du kan også overveje at købe en smart el scooter til golf. De er små, fikse, smarte og kører snildt 2-3 runder. www.marathon-mobility.dk

Jeg nyder at spille golf i Danmark og har besøgt nogle baner på Fyn og i Jylland. Til foråret bliver det formentlig til et weekendophold med min gode ven, Claus fra Nyborg, og vores respektive hustruer. De spiller ikke golf. De siger det er kedeligt. De vil hellere nyde vand mindfulness. Sådan noget spa, damp og kloragtigt noget. Måske skulle vi lokke dem til varmere himmelstrøg, for eksempel Tyrkiet, Spanien eller Florida. Nå, det bliver nok ved drømmene, men jeg drømmer videre på www.classicgolf.dk

Skulle du være blevet tændt på at afprøve denne ædle sport – og alle kan i princippet spille golf – så hold øje med golfklubberne i dit nærområde. Der findes noget, som hedder Golfens Dag, hvor du kan høre mere om golf og sågar prøve at slå slag (igennem luften måske) på den lokale driving range. www.danskgolfunion.dk/golfens-dag

Du har måske den opfattelse af, at golf er meget dyrt. Det behøver det ikke at være, hvis du vælger et long distance medlemskab af en klub. Her på Sydfyn har vi Gudme Golfklub, som tilbyder et års medlemskab for 475 kroner. Du kan læse meget mere på klubbens hjemmeside, www.gudmegolfclub.dk

Og tjek lige dette videoklip, hvor manden næsten kan gå på vandet – og lidt til …

Nå, jeg må have fundet golfsko, cap og lommelærke frem. Hej hej.

Related posts

1 Comment

  1. Jacob damgaard

    Tak for en super fed side!!!

    Jeg har brugt rigtigt lang tid på, at finde nogle helt bestemt polyester poloer til netop golf, som i måske kan hjælpe mig med at finde, eller en af jeres læsere kan?

    Poloerne er lavet i noget slidstærkt materiale og er super hurtigt tørrende. Jeg så dem da jeg var på en golfferie i USA sidste år, hvor det var et ret populært mærke!

    Reply

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *