RunKeeper: løbeprogram til din smartphone

RunKeeper: løbeprogram til din smartphone

Mangler du et godt løbeprogram til din iPhone eller Android-telefon? Så har vennerne fra Lifehacker haft fat i læserne for at høste gode råd om sådan et løbeprogram. Der dukkede fem forskellige apps op, som kunne være potentielle vindere:

  • CardioTrainer
  • RunKeeper
  • iFitness
  • Endomondo
  • SportyPal

Afstemningen blandt Lifehackers læsere gjorde, at RunKeeper “løb af” med sejren. Over 3.000 læsere stemte programmet ind på førstepladsen med Endomondo halsende efter sig (undskyld dette forkvaklede billedsprog). Afstemningen gjorde at jeg lige måtte tjekke RunKeeper ud på min HTC Desire Android telefon. Og programmet ser ud til at virke efter hensigten.

Når løbeskoene er stillet ind, telefonen lagt forsvarligt i lommen med GPSen og RunKeeper slået til, er det bare om at komme derudad. Gratisprogrammet, som hentes via telefonens apps marked, holder styr på din løberute, så du er opdateret, når du vender halvt bevidstløs hjem efter joggingturen. Distancen, farten og kortet er nogle af de gevinster, der venter på dig, og du kan efterfølgende dele dine løbeevner med vennerne på Facebook og Twitter, hvis du har lyst til det. Løberuten kan naturligvis også ses på internettet, hvis du opretter en konto på hjemmesiden (gratis).

Hvis du holder af at motionere i naturen, enten pr. løb, pr. gang eller pr. cykling, så prøv RunKeeper. Det er et fortræffeligt program, og når man tager prisen i betragtning, er karakteren 12.

http://runkeeper.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *