Regnskabsføring er grundpillen i virksomheden

Regnskabsføring er grundpillen i virksomheden

Næsten uanset hvilken form for virksomhed du driver, er regnskabet, og ikke mindst den løbende bogføring, en absolut grundpille i forretningen. Hvis du har det som de fleste, er det en halvsur pligt, men der er flere grunde til, at det bør være en af dine topprioriteter. Læs med her, og få et par vigtige pointer med.

Rod i økonomien kan lukke butikken

Lad os bare starte med det værste først: Har du ikke styr på økonomien, gambler du helt enkelt med virksomhedens eksistens. Kører du virksomheden som almindelig enkeltmandsvirksomhed, er din privatøkonomi selvfølgelig bagstopper, og man kan så diskutere, om det er godt eller skidt. Men mange nye virksomheder er etableret som Aps eller IVS, og disse selskabsformer er endnu strengere kontrolleret fra statslig side.

Er der den mindste slinger i valsen i form af forsinkede regnskaber, indberetninger eller suspekte dispositioner, risikerer du bøder og i værste fald tvangslukning af selskabet, og det sker i praksis langt oftere, end man måske skulle tro.

Manglende likviditet kan kvæle en sund forretning

Selv om din forretning kører med et fint dækningsbidrag på papiret, kan manglende likviditet pludselig kvæle den ellers velfungerende aktivitet. Det er set utallige gange, og derfor bør der ikke tages let på denne del. I dag er det ikke så let at gå i banken og låne, hvis der pludselig opstår et akut behov.

En af de mest almindelige fodfejl hos små virksomheder er manglende fakturering. Opgaven eller varen er måske for længst leveret til kunden, men faktureringen får lov at vente til senere, når der måske bliver bedre tid. Det er en meget farlig kurs, for måske er der allerede lagt penge ud til materialer, løn og andet. Under alle omstændigheder får kunden også en vis betalingstid, som alt efter branche kan være ganske lang.

Det betyder i de fleste tilfælde, at du ”låner” penge ud, og det kræver, at du kan undvære dem. Og det kan du måske ikke, hvis du pludselig får mulighed for at tage en ny likviditetskrævende opgave ind, eller der opstår uforudsete udgifter. Det er heller ikke en helt uvæsentlig faktor, at en del virksomheder hvert år går konkurs. Hvis du lader kreditten løbe i uendelighed, vil du alt andet have større risiko for, at pengene ikke kommer ind.

Få overblik og styring med et økonomiprogram

Det er altid en mulighed at betale sig fra det hele, og give opgaven videre til bogholder og revisor. Det kan være en udmærket løsning, men den koster en del – særligt hvis forarbejdet ikke er gjort. Uanset om du påtager dig hele opgaven selv, eller vil købe dig til assistance, er det en stor fordel med et regnskabsprogram. Dels hjælper det dig til løbende at få alle informationer opdateret og have overblik, men dels er det også noget lettere (og dermed billigere) for eventuelle eksterne hjælpere.

Om du kører regnskabsprogram med Billy.dk eller en af de øvrige leverandører på markedet er ikke så afgørende, når blot du får det gjort. Førstnævnte går dog for at være et af de mest lettilgængelige danske systemer. Mere end 36.000 mindre virksomheder bruger dette system til at holde styr på økonomien. Systemet er udviklet af en dansk iværksætter, som selv var ved at miste overblikket over virksomhedens økonomi, og derfor satte sig for at lave et system, som skulle let at gå til for enhver.

Met et regnskabsprogram vil du altid have det fulde overblik over status, og det er let at indtaste både timer og materialeforbrug undervejs. På den måde kan du med det samme udskrive en faktura, så snart du har leveret.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *