Reducer billedstørrelsen

Reducer billedstørrelsen

Du har sikkert en ordentlig mængde digitale billeder liggende. Måske fra dit digitale kamera. Måske fra Facebook. Måske fra andre steder… Nu er der den hage ved digitale billeder, at de snildt fylder en masse på harddisken. Billeder fra moderne kameraer snupper hurtigt tre-fem MB pr. styk, og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig en harddisk, som hurtigt får trange kår på grund af billedmængderne. Det handler med andre ord at reducere størrelsen på de billeder, som man ikke behøver at have i bedste og fineste opløsning.

FILEminimizer Pictures er et gratis program, som faktisk kostede dollars for kort tid siden. Firmaet bag programmet har valgt at forære programmet væk, og med dette stykke software bliver det langt nemmere for dig at begrænse svulstigheden af dine billeder. Der bruges en bestemt teknologi til at reducere billedstørrelsen, og resultatet er ganske imponerende. Selv om et billede reduceres fra tre MB til 50 KB, er det stadig i en kvalitet, der er god nok til skærmvisning. Du kan vælge imellem tre forudindstillede komprimeringstilstande: web, standard eller print. Du kan dog sagtens selv vælge hvor grundigt programmet skal komprimere.

Husk nu – for god ordens skyld – at det kan være en dum ide at komprimere billeder, som man måske på et senere tidspunkt ønsker papirkopier af.

www.balesio.com/fileminimizerpictures

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *