Printeren er langt fra lagt i graven

Printeren er langt fra lagt i graven

Jeg faldt tilfældigt over en artikel vi skrev helt tilbage i 2009, hvor budskabet var: “smid dog printeren ud“. Hvis man genlæser denne seks år gamle artikel, så er budskabet såmænd godt nok. Der argumenteres for at man allerede dengang ikke havde brug for at printe så mange ting ud på papir som man gjorde. Måske på nær helt store virksomheder, så var det ikke nødvendigt for nogen at skulle have alting ud på papir.

Man skal huske at produktionen af papir – og produktionen af printere og printerpatroner – er en stor miljømæssig belastning, hvor der årligt fældes store skovarealer på verdensplan for at skaffe nok træ til alt det papir, vi forbruger.

Hvordan ser det ud i 2015?

Kigger vi på printersalget på privatmarkedet her i 2015, så tegner der sig langt fra et billede af det papirløse samfund. Jo, vi har fået tablets og megen af vores kommunikationer blevet digital. Post Danmark kan klart mærke nedgangen i fysiske breve der sendes – også fra virksomheder og det offentlige. Alligevel sælges der stadig masser af printere til både erhvervsmæssigt og til privat brug. Faktisk kan man få personlige printere til meget få penge.

Spørger man en webshop som BillyBlæk.dk, der lever af at sælge blækpatroner til printere, så ser de bestemt heller ikke nogen nedgang i salget.

Vi er vanemennesker

Der tegner sig et billede af os som vanemennesker. Mange mennesker bryder sig f.eks. ikke om at læse en e-bog. På trods af at e-bøger i dag er glimrende formateret og på trods af, at der findes masser af brugervenlige devices, samt services som Mofibo, hvor man har adgang til tusindvis af bøger, så ender mange alligevel med at købe bøger af papir. Der er bare noget mere rigtigt over følelsen af at bladre i sider lavet af papir, og læse ordene trykt med blæk. Jeg elsker desuden at læse min Fyns Amts Avis ved middagsbordet i papirformat. Og så en sjælden gang imellem på husets iPad.

Det er på samme måde med printeren. Tag en tur med toget, og andelen der sidder med en printet billet er høj. Gå til koncert og andelen af folk der tropper op ved døren med en printet koncertbillet er høj. Og det er på trods af at både DSB og billetselskaberne har glimrende apps.

Vanen er svær at slå – også her i 2015.

Læs også:

1 Comment

  1. Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

    Jeg skulle rejse sidste år – og jeg var nødt til at udprinte billetterne. Det var en af de sidste dage i 2014. Ingen af mine naboer havde en printer, og hotellet i nærheden af mig holdt lukket i den administrative del, hvor de havde en printer. Jeg var nødt til at tage ind på mit kontor for at få udprintet…

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *