Powerbank til de store drenge

Powerbank til de store drenge

Folk, som kender mig, ved at jeg er rigtig glad for min LG Nexus 5 smartphone. I disse dage går jeg og udser mig min kommende smartphone. Måske bliver det en Moto X Style – måske bliver det en Huawei Nexus 6P. Måske bliver det en helt tredje. Jeg ved det ikke.

Men noget jeg ved, er at jeg vil kaste et ekstra blik på batteriet i den kommende smartphone. Jeg er nemlig noget træt af at jeg somme tider skal lade min smartphone op midt på dagen, fordi den er ved at gå flad. Det er især træls, hvis man er væk hjemmefra og ikke har fået sit opladerstik med sig i tasken.

Powerbank med strøm i

Det er netop her at dagens indlæg kommer i fokus. Det er nemlig muligt at have strømmen med sig i inderlommen. Der er nemlig opstået et stærkt marked for de såkaldte powerbanks, altså små banditter, som du lader op hjemmefra. Så propper du disse i lommen, og hvis din gadget pludselig mangler strøm, kan du koble din powerbank til eksempelvis din smartphone, hvorefter opladningen går i gang.

Der findes et hav af disse powerbanks på markedet. Jeg har tidligere skrevet om solcelleopladeren fra Sandberg, og for et lille års tid siden nævnte jeg en powerbank, der er så lille, at du kan have den med dig i din pengepung.

I dag sætter vi spot på en powerbank, som kan købes hos Onkel-Billig for 349 kroner. Genialt navn i øvrigt. Onkel Billig. Eller Billy? Nå, men tilbage til det som det handler om: powerbank til din smartphone og andre gadgets, der er afhængige af strøm.

Multikabel følger med

Onkel Billig sælger sådan en kraftig powerbank, som ifølge salgsteksten kan lade din smartphone op hele 4 gange. Det er netop sådan en powerbank, som jeg kan se noget fornuft i. Det nytter jo ikke rigtigt at investere i en powerbank, hvis den knapt nok kan lade 50% op. Denne Super powerbank 4X kan altså strøm nok til at du på papiret kan lade din smartphone op 4 gange.

Nu er sådanne powerbanks ikke de mest sexede væsener at kigge på, men jeg synes alligevel at denne 4X er elegant. Den er nydeligt polstret med sort læder, som samtidig gør den behagelig at holde på. Størrelsen er beskeden (110 x 65 x 15 mm), hvilket gør at du snildt kan have den med dig i inderlommen eller i dametasken. Vægten siger 250 gram, så der er tale om en powerbank, som ganske vist vejer lidt mere end en gennemsnitlig smartphone. Til gengæld kan den redde dig, hvis du er på vej til at løbe tør for strøm.

Der følger et multikabel med i pakken. Det betyder at du kan oplade denne powerbank ved at koble den til dit USB drev i computeren. Du kan også lade den op via stikkontakten og et micro USB stik. Multikablet er smart, idet du herefter kan lade forskellige apparater op. Kablet med 30-pin stik, 8-pin lightning og microUSB stik gør i øvrigt, at du kan lade flere apparater op ad gangen.

Men Powerbank 4X følger et lille nydeligt fløjlsetui med, der gør det lidt mere elegant at have den med sig på farten. Jeg har hidtil været dårlig til at have sådanne powerbanks med mig, men med denne lille nye følgesvend tror jeg nok at mit humør bliver en smule bedre, hvis jeg skulle løbe ind i strømsvind.

Super Powerbank 4x

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *