Populære søgninger i sommerferien

Populære søgninger i sommerferien

Google er ude med nyt omkring de søgninger, som deres millioner af brugere foretog i sommerferien. Vi danskere har med garanti googlet en del efter nyt om vejret – vi spejdede forgæves i ugevis – mens amerikanere, canadiere og andre søgte efter helt andre ting. Ud fra et stykke grafik, som Google har sendt ud, kan man konkludere, at der er stor forskel på, hvad folk søger efter, når man tager deres bopæl med i betragtning. Her får læserne på Nettips et kort resumé:

Amerikanerne var pjattede med at søge efter paintball. Der er åbenbart tendens til, at våben absolut skal tages med i legen. Ellers var søgeord som strand, golf og is populære søgninger. Hvis man ser på favoritsteder, var Death Valley National Park nummer ét.

Canadierne er vilde med strand, campingpladser og marinaer. Niagara Falls var en klar nummer ét.

Mexicanerne er anderledes indstillet. Her var det søgninger som universiteter, restauranter, hoteller og supermarkeder, der tittede frem på top ti.

Spanierne var begejstrede for søgning efter strande, lejligheder og lufthavne, hvilket minder en del om franskmændenes søgevaner. Kigger man isoleret set på søgning på ordet ”camping” var det franskmændene, der var de mest ivrige.

Hollænderne søgte efter Bed and Breakfast, bådudlejning og camping, mens englænderne gik målrettet efter squash, parker, pubs og campingpladser.

Danskerne? Det røber Google desværre ikke i deres grafik

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *