Pas på ukendte opkald

Pas på ukendte opkald

Mobilscam og andet snavs. Pas på. Det er giftigt!It-sikkerhedsfirmaet F-Secure advarer mod såkaldte mobilscams. Scams er en form for angreb på mobiltelefonen, og disse angreb dukker op i forskellige forklædninger. De lokker dig måske til at ringe tilbage til et ubesvaret opkald eller til at besvare en sms. Hvis man reagerer på disse scams, risikerer du en mobilregning, der pludselig stiger betydeligt i beløb.

Den ene mobilscam er et snedigt udviklet program, der ringer op til mobilnumre fra et internationalt telefonnummer. Ringer du op, får du fat i en falsk optagettone eller en talerobot, der automatisk spørger ind til en fiktiv person, og mens sekunderne tikker, tjener den it-kriminelle bagmand sine penge. Han tjener op til 40 kroner bare for forbindelsen og mellem 20 til 60 kroner pr. påbegyndt minut. Hvem betaler for gildet? Det gør du. 

Sms-scam’en virker ved, at du modtager en sms med et link til en hjemmeside. Når du åbner linket, får du besked om, at du har tilmeldt dig en service, der koster et par euro hver måned. Umiddelbart burde dette ikke være et problem, da du ikke har givet nogen personlige informationer ud. Desværre virker netop denne sms-virus lidt anderledes, for selv om du ikke har tastet personlige data ind, så kan den it-kriminelle alligevel trække data via din mobils WAP gateway. WAP gateway’en identificerer hver mobilbruger og ligger inde med personlige informationer – og de få informationer er nok for de it-kriminelle til at kunne trække penge fra din mobilregning.

www.f-secure.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *